Sådan en Søndag morgen.

Om søndagen bruger jeg ofte min morgen på at finde ind i min indre balance.

I løbet af ugen kan dagene forsvinde i arbejde og gøremål, og uanset hvad, så er det bare en god ide for mig at bruge tid på at genfinde og kontakte mig selv indeni og finde tilbage til den tilstand jeg gerne vil være i.

Denne søndag har jeg brugt tid på at fordybe mig i begrebet “Fordømmelse”. Jeg anstrenger mig for ikke at være fordømmende eller dømmende i mit liv. Især overfor andre synes jeg det er virkelig uretfærdigt, for du kan ikke vide hvor de kommer fra, hvad de slås med eller hvor de er på vej hen. Og den der sætning med at du ikke kan vide noget om et andet menneske før du har gået i det menneskes sko er altså meget anvendelig i den henseende.

Mens jeg sidder og læser om emnet bliver det klart for mig (og jeg tænker det er sådan for mange) at den jeg faktisk fordømmer og dømmer mest og hårdest er mig selv. Og selv om jeg er blevet langt kærligere i min tilgang til mig, så er jeg stadig dømmende og det gør faktisk at jeg (stadig) holder mig tilbage på visse områder.

Min opfattelse af mig selv som en der ikke dømmer andre, er også det er har holdt mig kørende igennem og ud af de voldelige forhold jeg har haft. For selv om jeg har været bevidst om at den anden har udøvet grove handlinger overfor og mod mig, så har min evne til ikke at fordømme gjort at jeg har været i stand til at overleve trods volden, trods skaderne, trods sorgen. Det der faktisk skete var at jeg fordømte mig selv. Og det sker faktisk for langt de fleste der udsættes for vold ef en eller anden art, og det er jo slet ikke alle der får den hjælp de har brug for, så de kan slippe selvfordømmelsen.

Selvfordømmelse er nærmest det der følger med når man får tæsk. Om de tæsk er psykiske eller fysiske er faktisk ikke afgørende. I sidste ende betyder det noget om du er vokset op med afvisninger, i familier uden et kærlighedssprog eller med fysisk vold, i familier med misbrug o.s.v. ja så bliver det ofte sådan at du påtager dig alt for stort ansvar for at det gik sådan som det gjorde og ultimativt blive du en der dømmer dig selv alt alt for hårdt. Der udvikles en overansvarlighed som faktisk er helt ude i hampen (sagde hende der selv har været der) og det kræver et kæmpe arbejde at afvikle det som så tidligt blev plantet.

Og må jeg tilføje, at de familier hvor kærligheden bor og der ikke er vold eller andet slemt – ja dem der vokser op der, de finder sunde forhold og det er helt andre issues der kommer på spil.

De seneste 20 – 25 år her jeg været optaget af kærlighedens væsen. Hvordan ser den ud, hvordan får vi den frem i svære situationer, hvor bor den og ikke mindst er der en anden person der skal fremelske den i os?

Mit svar er klart. Kærligheden bor i dig og mig. Det er ikke noget der kommer udefra. Du kan ikke – som jeg gjorde i alt for mange år – jagte rundt efter den for at finde den andre steder. Du kan godt blive forelsket (Læs = fascineret) i et andet menneske uden at det har noget særligt med kærlighed at gøre. Det som ofte gør at du tiltrækkes til en anden er fordi den anden har noget du kan spejle dig i, noget du har brug for at udvikle i dig selv. Og en forelskelse lægger sig som bekendt efter noget tid og er du ikke parat til at gå ind i den udvikling der blev spejlet, så vil forholdet opløses og i vil gå hver til sit.

Parforhold er en spændende størrelse og jeg kan anbefale dig at læse Jytte Vikkelsøes bog “Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte” https://www.saxo.com/dk/derfor-forelsker-du-dig-aldrig-i-den-forkerte_jytte-vikkelsoee_haeftet_9788702238563

Nå, men tilbage til søndag morgen. Næsten alle mine søndage går med at lære noget om mig selv, finde tilbage til min egen indre balance, og give mig selv den stund til at reflektere over livet og dets genvordigheder og min egen andel i det der går godt og det der går skidt.

Gennem lang tid har jeg fulgt Gabby Bernstein https://gabbybernstein.com og hun har bidraget i mit liv med nye perspektiver. Og det er ikke alt jeg sluger råt men der er altså bare rigtig meget god spirituel inspiration at hente der.

Billedet her til højre er fra hendes seneste bog der kommer her i oktober. Og det med at tro på de universelle kræfter og stole på at det der sker aldrig er andet end en del af den vej der er din, det har givet mig ro og også evnen til at søge efter svar på en anden måde. Så på sådan en søndag morgen har jeg læst lidt i hendes bog “Jugdment Detox” og lidt i “Et kursus i Mirakler” og skrevet i min livsbog (andre ville kalde det en dagbog, men jeg skriver ikke hver dag, så derfor en livsbog)

Jeg drikker min te, mediterer på nogle af de ting jeg læser og min dag starter smukt og i ro. Min ambition er at hver dag skal starte på den måde – men så skal jeg virkelig tidligt op…

Kan du have en skøn søndag.

Og stadig kan du fange mig på 60 64 25 03 hvis du er interesseret i at arbejde med dig selv i et terapeutisk rum, hvor der både er højt til loftet og masser af dyb livserfaring. Eller skriv på Mokjha@outlook.dk

Offentliggjort af sydhavnsmamma

Nærmer mig noget gråt hår og noget sundt liv. Kærligheden er vigtig for mig, og det at være et godt menneske. Følg med på den rejse der har været min, før i tiden og nu om stunder.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: