Når det hele alligevel ikke er som man troede.

Livet tager nogle drejninger ind imellem som kræver at man holder tungen lige i munden. Bedst som jeg troede at nu var den hellige (og gode) indtjening sikret og det gode faste job på plads så tog det hele en drejning.

Ballerup Kommune som jeg arbejder i, har været tvunget ud i nogle besparelser og det betyder helt konkret for mig at det job jeg troede jeg skulle vokse i og udvikle på den sidste tid af mit arbejdsliv, ikke eksisterer længere – lige om et øjeblik. Jeg beholder et job i kommunen men det bliver et andet end det jeg valgte da jeg søgte. Og det der med at nogen andre vælger for mig, det har jeg det altså ikke så festligt med.

I alt for mange situationer i mit liv har jeg stået i situationer hvor jeg ikke havde noget valg. Liv og død situationer, hvor det forkerte valg kunne betyde at de tæsk der kom ville være værre, at konsekvenserne ville blive uoverskuelige og at jeg mistede den kontrol jeg oplevede jeg havde, ved at spille det spil der gjorde at jeg klarede skærene igen og igen, gennem voldelige forhold med psykopatiske kærester. Okay, det er måske en skrap sammenligning, men det med ikke at få et valg det huer mig ikke. Og lige her i den her situation mærker jeg tydeligt hvor vigtigt det er for mig at mit frie valg respekteres.

Mit valg har været at tage imod det tilbud eller den plads jeg får i de nye omstruktureringer eller tage mit gode tøj og gå. Jeg har ikke haft fornemmelsen af at der er noget til forhandling – hvilket hele processen omkring de her besparelser har båret præg af. Ingen er taget med på råd – her er vilkårene tag dem, eller skrid.

Og det er jo et valg kan man sige, og virkeligheden er jo også at jeg skal tjene til dagen og vejen så valget er lige nu at blive og se hvad der kommer til at ske.

Min arbejdsglæde har taget et hug og jeg mærker hver dag hvordan jeg skal hive mig selv op til at yde optimalt i de opgaver hvor der ikke sidder mennesker overfor mig. Dem svigter jeg ikke på baggrund af besparelserne – men det andet arbejde jeg har siddet med, giver ikke længere mening. Udvikle pædagogikken, udvikle pædagogiske handleplaner, holde inspirationen oppe og give sparring til ledelsen omkring nye pædagogiske veje – der giver det ikke længere mening at lægge energi.

Nå men som jeg startede med at sige, livet tager nogle drejninger og i der kender til mig ved at jeg for det meste trygt læner mig ind i det universet bringer frem, stoler på det og ser hvor det tager mig hen. Jeg får nogle impulser til forskelligt, men dem holder jeg lige for mig selv et øjeblik…

Der er jo altid et valg, men er det et valg der er til at træffe uden konsekvensen bliver skadende for mit gode liv?

Hvor god er du til at træffe valg? Til at navigere i livet når det drejer et sted du ikke helt var forberedt på det? Hvor i kroppen mærker du om det er godt eller skidt?

Hvis du har brug for hjælp så tager jeg stadig imod private kunder og det både i aftentimerne og weekends.

Ring og hør om det er mig der passer til dig: 60 64 25 03

www.Monak.dk

Offentliggjort af sydhavnsmamma

Nærmer mig noget gråt hår og noget sundt liv. Kærligheden er vigtig for mig, og det at være et godt menneske. Følg med på den rejse der har været min, før i tiden og nu om stunder.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: