Hvor fanden skal jeg begynde? Jeg starter med at sige Tak og at glæde mig.

Så mange betragtninger og synspunkter om krænkelser, om sexisme, om magtmisbrug, om overgreb, om mænd versus kvinder og den anden vej rundt.

Det slår mig hårdt når nogen laver sjov med det, hele fænomenet omkring magtmisbrug og sex. det slår mig nærmest i gulvet når magtmisbruget i nogle sammenhænge kommer i samme kasse som sexuelle overgreb, som for mig er noget helt andet, og voldeligt der sker mod et andet menneske som ikke er enig i handlingen og som måske er et barn. Magt-(misbrug) bruges også til at få andre til at gøre ting, som ikke har sex som omdrejningspunkt, og det er både kvinder og mænd der gør det.

Faktisk er der en lovgivning der fortæller at Blufærdighedskrænkelse er forbudt og kan straffes med 2 års fængsel. Berøring er også blufærdighedskrænkelse. Faktisk er der en del skriv omkring det i straffeloven. En simpel google søgning giver den her:

§232 – Blufærdighedskrænkelse. §232. Den, som ved uanstændigt forhold krænker blufærdigheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller, hvis forholdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde eller fængsel indtil 4 år.

Det bliver uddybet og tydeliggjort hvordan man så definerer blufærdighedskrænkelse. Når det så er sagt, og at der er alt for lidt fokus på den del i medierne, og så er der jo faktisk ikke plads i fængslerne til de her forbrydere. For der er jo mange af dem, ser det ud til. Jeg har faktisk aldrig hørt om nogen der er straffet for den slags magtmisbrugende sexistiske adfærd, hvor man uanstændigt krænker et andet menneske. Jeg har til gengæld hørt om aftrædelsesordninger, og om mænd der fortsætter i nye stillinger, uden at det bliver videreformidlet (Læs: At tage referencer) at de ikke kan opføre sig ordentligt.

Det er interessant at mange af de tekster jeg finder omkring Blufærdighedskrænkelse retter sig mod gerningsmanden, det er vigtigt at have en god forsvarsadvokat og det handler om omstændighederne i sagen, og mindst mulig straf… Det får sgu da også sat en tankerække i gang, eller hvad?

Det har været der i alt for mange år, grænseoverskridende adfærd fra mænd til kvinder. Mænd har ejet kvinder, helt tilbage i tiden. Vi er oppe imod århundreders kultur hvor kvinder ikke har haft ret til mange ting. Og i det perspektiv så går det jo frem kan man sige. Det er ikke så mange år siden at en kvinde skulle adlyde sin mand i ægteskabsløftet, elske ære og adlyde hed det, nu er adlyde taget ud – men stadig, det er ikke længe siden det blev brugt. Så jeg forstår godt den ældre generation der vægrer sig i denne debat, for hvornår er det så ikke okay at tage hvad man vil, hvis man i ægteskabet engang sagde ja til at adlyde…?

Nå; men der er mange refleksioner i den her debat, mange nuancer og mange kvinder der er gået før os i kampen for lige værd, lige stilling, lige løn, lige meget til alle. Så tak for det siger jeg, og tak til jer der går foran i nutiden. Det er fandme en hård vej at gå, der ligger ikke bare brosten og det går op ad bakke, men vejen er desuden belagt med glasskår, knive og pludselige udfald der ligger og lurer i skyggerne, i samtidens teknologiske væren i verden.

Det er den nye unge stærke generation af kvinder, i er fandme skabt af det helt særlige stof som jeres formødre udvandt ved at gå de første skridt og brænde deres BH på bålet, ved at stille sig frem og sige NU ER DET NOK med undertrykkelsen. Jeg hylder jer og i har min støtte hele vejen.

I er fucking seje og den her forandring i er med til at skabe er en af de store.

Så Tak.

Offentliggjort af sydhavnsmamma

Nærmer mig noget gråt hår og noget sundt liv. Kærligheden er vigtig for mig, og det at være et godt menneske. Følg med på den rejse der har været min, før i tiden og nu om stunder.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: