Engang ville jeg gerne være rig…

Årene skifter værdierne ud efterhånden som jeg bliver klogere, ældre og lægger mere og mere afstand til min forældres værdier. Som en der er vokset op i 60’erne og 70’erne i et småborgerligt hjem på Frederiksberg lå værdikampen for mig som ung teenager et helt andet sted. Jeg tror egentlig ikke jeg var bevidst om det med menneskelige værdier, for der var aldrig nogen der talte om det. Om det at være et ordentligt menneske, hvad det betød eller hvordan det så ud. Bevares der var sætninger som “En aftale er en aftale” – “Har du sagt A må du også sige B” – “Man skal være en der er til at stole på”, men sådan grundlæggende menneskelige værdier kontra de kommercielle materialistiske værdier, den samtale fandt ikke sted, eller hvis den gjorde var jeg ikke med i den.

Så menneskelige værdier som en grundlæggende vejviser i mit indre er noget jeg selv har udviklet, noget jeg har arbejdet mig frem til at se i mig selv. Og selv om jeg en stor del af mit liv har arbejdet for at tjene penge, og også i perioder har tjent rigtig mange penge, så er det bare ikke så vigtigt længere. Nu her hvor jeg er imellem jobs – igen – ser jeg ingen grund til at halse efter et job hvor indtjeningen er høj, eller et job hvor ydelsen altså det reelle arbejdes tid, nødvendigvis skal være meget lille i forhold til indtjening. Jeg ser efter trivsel, ser efter hvordan mit liv skal være for at jeg trives. Og lige nu er det et liv som vikar for et pædagogisk vikarbureau. det giver stor frihed til at planlægge selv, til at være til stede i det konkrete arbejde, være nærværende i de timer du hjælper til et sted, og det er et privilegie som er vikaren forundt. Der er ikke noget jeg skal være ansvarlig for at planlægge, skrive eller overskue, jeg er vikaren der kommer, løser en opgave og går hjem igen. Mens jeg er der tager jeg naturligvis mit ansvar alvorligt og fylder fuldt ud opgaven, men der ligger ikke noget og rumler når jeg går hjem, ingen ufærdige opgaver, ingen behandlingsplaner og ingen udvidede forventninger. For mig er det lige nu en grundlæggende værdi, at gå hjem med en rolig hjerne der ikke suser rundt, og har svært ved at finde hvile.

At kunne skrive mine tekster, her på bloggen og mine bøger. At kunne være i livet med kærlighed, nærvær og glæde, er mit ønske for hverdagen. Ikke mere stress til mig, tak. Jeg har prøvet det flere gange efterhånden, og jeg orker faktisk ikke det pres et fuldtidsarbejde skaber. Der er andre vigtigere ting i livet hvis du spørger mig.

Engang var det vigtigt for mig at tjene mange penge, så min far kunne se jeg var dygtig, så omverdenen kunne se jeg sled og slæbte og var dygtig, så jeg kunne bevise overfor mig selv, måned efter måned at jeg var dygtig til at tjene penge. En værdi jeg fik med mig hjemmefra, selv om jeg egentlig i virkeligheden aldrig har været særlig optaget af penge. Når de har været der har jeg brugt dem, og når de ikke har været der her jeg tjent nogle nye. De sidste par år har jeg arbejdet som lønarbejder, i en kommune og senest hos en privat aktør, hvor jeg begge steder fik en god løn, men det var bare ikke det – jeg kunne ikke trække vejret, det var alt for klemt i regler og rammer, alt for klemt i at yde yde yde… Alt for lidt plads til at være, til at tilbyde nærvær og være til stede i de øjeblikke der kunne gøre en forskel, fordi de hele tiden er på vej et andet sted hen, med chefer der hele tiden siger: “Kan det vente – jeg skal lige til et møde.” jeg forstår godt præmissen, jeg vil bare ikke være en del af den mere.

Jeg har arbejdet siden jeg var 11, da stod jeg på en omvendt ølkasse hos Slagtermester Pedersen og vaskede op hver eftermiddag fra 17 – 18.30, 90 kroner om ugen. Jeg har prøvet 70 timers arbejdsuge og 30 timer arbejdesuge. Jeg har været buschauffør, pædagog i daginstitution og familiebehandler som privat aktør og i en kommune – der er afprøvet mange konstellationer i arbejdslivet, og jeg er nået hertil.

“Det er mig der er vikaren, Mona hedder jeg. Jeg er fra Pædagogisk Vikarbureau.”

Jeg smiler og træder ind. “Hvor vil i have mig?” Efter vagten siger jeg: “Tak for denne gang, måske vi ses igen.” Enkelt, vigtigt og værdiskabende i mit liv.

Hvordan har dine værdier det? Lever du efter dem eller…?

Hav en dejlig mandag.

Kærligst Mona.

Offentliggjort af sydhavnsmamma

Nærmer mig noget gråt hår og noget sundt liv. Kærligheden er vigtig for mig, og det at være et godt menneske. Følg med på den rejse der har været min, før i tiden og nu om stunder.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: