Nytårs bloggen…

Nytårsfortsættere er bare ikke rigtig mig, tilbageblik har jeg løbende hen over året, så det er egentlig heller ikke en nytårsting, så hvad er der så? Jeg ved det ikke men her er i hvert fald nogle refleksioner på denne første dag i 2022.

Her til morgen lå jeg under dynen og huskede tilbage på en nytårsaften for mange år siden, hvor jeg ringede til min mor, der år efter år valgte at sidde alene nytårsaften – trods mine invitationer til at komme og deltage – den her nytårsaften ringede jeg op som jeg gjorde hvert år for at ønske godt nytår og hun tog telefonen grædende. Jeg kunne høre at hun havde grædt lidt tid, du ved når man kan høre at der har samlet sig snot og tårer både indeni og udenpå et ansigt. Jeg blev overrasket og spurgte naturligvis hvad der var sket. “Ikke noget,” snøftede hun, “det skulle du ikke opleve, det er jeg ked af.” Jeg afbrød hende, sagde det ikke gjorde noget om der var noget jeg kunne gøre. “Nej nej – mor du dig bare med dine piger, jeg er bare ikke på toppen.” Jeg fik sagt godt nytår og vi lagde på.

Næste dag besøgte jeg hende selvfølgelig, og spurgte til nattens samtale. Hun forklarede om hendes vane med at se tilbage og altid komme til at huske på alt det der ikke var der mere, alt det der ikke var i hendes liv mere, gjorde at hun savnede det – derfor havde hun grædt. Det gør jeg hvert år sagde hun, som det mest selvfølgelige i verden, at sidde alene og græde nytårsaften.

Her til morgen hvor jeg kom i tanke om det, slog det mig at hun hvert år til nytår nulstillede alt det gode, at hun med sin vane om at se tilbage på alt det der ikke længere var der, hele tiden holdt fast i smerten i sit liv. Livssmerten….

Gennem året slipper jeg, tilgiver, og takker. En praksis jeg har opøvet, som er der løbende, mindst en gang om ugen sætter jeg mig og retter bevidst al min energi ind på at finde det som slider på mig, som smerter mig og så giver jeg slip, tilgiver dem som på en eller anden måde har været med til at katalysere den energi ind i relationen mellem os, ind i mit liv. Der er ingenting der sker helt af sig selv, som jeg ser det. De relationer vi indgår i er med til at skabe det vi befinder os i, den energi vi omgiver os med i et givent øjeblik, den dannes af dine intentioner, dit ønske om hvad der nu skal ske. Og er du smertefuld og frygtsom med negativt ladede forventninger, så bliver det formentlig der efter, på samme måde som når du er tilgivende, kærlig og taknemmelig overfor situationen, så vil det større hele blive bedre for dig.

Året der er gået har budt på nogle muligheder for mig, igen i dette år en mulighed for at stå op for mig selv overfor et usundt arbejdsmiljø, en usund ledelse – hvor jeg i farten mødte nogle absolut skønne mennesker, mennesker som jeg ikke umiddelbart ønsker at slippe relationen til igen. Året har også trukket energien ud af nogle relationer som det også har genopladet andre, jeg har i flere sammenhænge stået op for mig selv (ja det er så det jeg har øvet mig på) både i de nære og i de lidt større sammenhænge. Jeg har været taknemmelig for at få den mulighed for at øve mig, og jeg har tilgivet de som satte mig i den position hvor det var nødvendigt.

Jeg er hoppet ud af nogle sammenhænge hvor jeg var en glad frivillig bidragsyder, for at skåne de relationer jeg havde, og jeg er hoppet ind i nogle nye sammenhænge hvor jeg finder mening i at give noget af mig selv og af mine kompetencer, fordi jeg gerne vil medvirke på en større klinge til at skabe bedre muligheder for andre og måske et bedre liv for nogle. Tak til Dansk Psykoterapeutforening og til landsforeningen spor for at invitere mig ind, og tak til TUBA for at tage imod min ansøgning.

Året der kommer vil byde på nogle rigtig gode ting, der kommer nye ting som jeg endnu ikke ved hvad er, der kommer nye jobmuligheder og der kommer en ny bog. Jeg er på vej ind i den sidste fjerdedel af mit liv, forudsat at jeg bliver 110 år – og jeg nyder faktisk den alder jeg har, jeg nyder den ro jeg mærker i mig, og glæden ved at jeg er kommet hertil. Mit livs udgangspunkt var ikke det bedste i verden, og alligevel er jeg nået frem til det her sted, hvor det meste giver mening, hvor jeg ser mig selv med kærlighed og glæde, hvor det at være betydningsfuld kommer indefra mig og ikke længere er afhængigt af nogle ydre omstændigheder eller mennesker.

Så til dig der har læst med her til, måske i håbet om at jeg kommer med en eller anden forkromet opskrift, til dig vil jeg bare sige: Tillykke med alt det du har opnået, smerte og lykke, glæd dig over at du er kommet hertil, at det liv du har, er det du har skabt til dig selv. Se dig selv i et kærligt lys fra i dag og i al tid frem – du fortjener at blive elsket, set og rummet med alt hvad du er, med alt hvad du har. Hvis du starter med dig selv, så følger de andre efter….

2022 kan bare komme, jeg er klar…

Er du?

Knus og kærlige tanker

Mona

Offentliggjort af sydhavnsmamma

Nærmer mig noget gråt hår og noget sundt liv. Kærligheden er vigtig for mig, og det at være et godt menneske. Følg med på den rejse der har været min, før i tiden og nu om stunder.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: