Selvomsorg…

Selvomsorg som begreb er kendt siden antikken, det læste jeg på google, der hed det egenomsorg, så det er som sådan ikke et nyt begreb eller en ny måde at være med sig selv på. Idag oplever jeg, at det nærmest anses som noget ekstra, noget tillært, noget særligt som ikke er alle forundt eller noget alle kender eller mener de fortjener. Og sådan tænker jeg det er blevet fordi vi lever i en verden hvor alt faktisk går alt for hurtigt.

Her i denne tid, hvor hele samfundet er sat i slowmotion, mærker vi os selv lidt mere tænker jeg, og det der er blevet overset i en hastig hverdag, træder tydeligt frem og skaber grund for et indre værditjek. Der har været tid til at fordybe sig i nye ting, der har været behov for at træne hjemme, dyrke yoga via skærmen, bage brød og lave simremad.

Mange danskere har de sidste mange uger fundet tilbage til nogle gamle dyder, fundet noget glemt ro og fundet ind til sig selv. Det er dejligt og jeg håber det vil skabe ændringer dybt inde i den enkelte, som vil vibrere ud i verden, mellem mennesker og give fred til os alle både på det indre og det ydre og lidt mere ro til jordklodens healing.

Når det så er sagt, så har jeg en god veninde som jeg deler mange opfattelser og erfaringer med, og idag talte vi kort om hvorfor det er at vi, hende og jeg, har så svært ved at fastholde os selv i nogle af de ting som faktisk er så gode for os, altså aktiviteter og beslutninger for os selv som hører ind under selvomsorg. Og skal jeg svare helt kort, så er det fordi vi dels aldrig har lært hvad det overhovedet er, fordi vores forældre ikke har været den slags rollemodeller, og dels er det fordi vi dybt inde er vokset op i familier hvor kærligheden ikke havde et sprog. Familier hvor omsorg var et fjernt begreb, og selvomsorg betød for meget alkohol og oplevelser der involverede fremmede.

For mig selv kan jeg sige at for mange år siden sagde en psykolog til mig,

“Du skal give dig selv noget omsorg Mona,” og jeg så på hende med undren,

“jeg er ikke helt sikker på jeg ved hvad det er eller hvordan det ser ud” svarede jeg, og hun måtte forklare mig hvordan det kunne føles, og hvad det kunne være. Siden har jeg øvet mig på at lære det. Både hvad det er, hvordan det føles og at også at jeg fortjener det.

Når kærligheden ikke har noget sprog, og ingen taler om det der skaber gode vækstvilkår for kærligheden, så er det et livslangt projekt at lære lige præcis det.

Har du styr på din egeneomsorg, på hvad du skal gøre for at give dig selv den omsorg der støtter din sjæl og din indre kernes kærlighed, den kærlighed der skal hjælpe dig med at pejle ude i verden, og finde hjem til dig selv igen hver gang du har været ude af dig selv?

Ellers har du stadig tid til at lære det.

Kærligst Mona

ps.: Min bog “Og ingen taler om det” kommer ud 7.5.2020. Du kan forudbestille den nu på Saxo.dk , forfatterskabet.dk eller hos Bogogide.dk

Udgivelse 7. maj 2020

Den her bog har været længe om at blive født, den har boet i mig i mange mange år og den har haft mange forskellige ansigter. Nu er den endelig blevet som jeg tænker den skal være for at give noget til andre. Det er min intention at du som læser, både bliver underholdt, oplyst og får en lille smule mere indsigt i de menneskers indre, som allerede fra fødslen, bliver fanget ind i et livsforløb der bliver præget af dårligt selvværd, manglende kærlighedsudtryk og alt for mange overlevelsesstrategier, som kommer til at skabe et liv på kanten af døden, eller i hvert fald på kanten af glæden.

Der er ingen af os der beder om en bestemt opvækst, ingen af os ved hvilket liv vi egentlig præsenterer vores børn for, fordi vilkår og miljø har stor betydning for hvordan det hele forløber. Vi kan selvfølgelig selv gøre en masse for at det blive godt, men ultimativt så er det sådan at der kan være hændelser, vilkår eller en familiekulturs baggrund der bestemmer rigtig meget.

Fortællingen følger et menneske gennem den proces det også er, at havne i uhensigtsmæssige vilkår, at (over)-leve i en familiekultur med nærmest alle de udfordringer du kan tænke dig, men uden at det ses udenpå. Udadtil er det en fin familie, men på indersiden sker der noget andet end du regner med.

“Og ingen taler om det” er første bind af 3 – for rejsen slutter jo ikke bare, det er en livsrejse og det at arbejde sig ud af det som tynger, er ofte et langt sejt træk. Bliver man så nogensinde færdig med den rejse? Nej det tror jeg ikke man gør, og heldigvis for det, for der ligger enormt meget læring i at turde tage de skridt, læring som kan gives videre til andre og læring som kan tjene langt flere mennesker en den der går igennem det.

Det ved vi jo, for vi inspireres alle af mange forskellige mennesker der har gået gennem svære ting og er kommet ud på den anden side.

Jeg håber jeg kan være med til at inspirere dig med denne bog. Og jeg håber du vil læse den med et åbent hjerte.

Fik jeg sagt at den er baseret på virkelige hændelser?

Du kan hjælpe mig så meget hvis du går ned i din lokale boghandler og bestiller din kopi af bogen hjem til d. 7. maj – så lover jeg til gengæld, at på den anden side af Coronakrisen kommer jeg rundt og signere, også i din boghandel.

Du kan også Bestille den her: https://www.forfatterskabet.dk – og selv om jeg endnu ikke ses på deres side – så er det der den kommer.

Tak og på gensyn hos boghandleren.

Mona K.

Så gik der tid med det…

Overskriften er starten på en sang, og sådan er det i realtid, der går tid med både det ene og det andet.

Citatet her til højre er fra en af mine absolut største inspirationer kunstnerisk og i forfatter henseende. Hende har jeg lært meget af, det med at skrive fra hjertet, skrive som du ville tale til det menneske der skal modtage det du skriver, som om de sad foran dig.

Det har jeg forsøgt at gøre med mit værk “Og ingen taler om det”. Den er skrevet færdig, det sidste punktum er sat i dette første bind af 3. Du kan følge Monica på hendes rejse i livet, fra fødslen og så derud af. Du kan få et fælleskab med hende i ensomhedens hjerteskærende rum, der hvor ingen lytter og ingen kærlighed flyder – end ikke den kærlighed der bor i os alle som gerne naturligt skulle flyde til dig selv, fra dig selv. Altså hvis man har lært som lille at man er elskelig og skøn.

Du kan følge med i de katastrofale gerninger der skaber hendes overbevisning om at hun ikke er værd at elske, og som gør hende til offer i eget liv.

Jeg har øst ud af mit eget hjerte i bogen, øst ud af egne erfaringer krydret med fortællinger fra det virkelige liv. Bogen baserer sig på virkelige hændelser, og så er der alt det andet. Det er et følelsesrum hvor mit ønske er at bygge en gangbro til forståelsen for de mennesker der bliver i en voldelig relation, i usunde forhold i livet uden at være i stand til at ryste dem af sig, og det kommer til at se ud som om de iscenesætter sig selv, igen og igen – men det er ikke det der sker. Nogle af os, der har gået ad den vej véd bedre, det er den stemme jeg gerne vil formidle.

Så vil du gerne have indsigt i livet inde i den kvinde der ikke formår at flytte sig væk fra volden og livet med volden, og hvorfor der er nogen der havner der – så køb min bog og fortæl mig hvad du synes.

Der går et lille øjeblik før den er i handlen, 1. maj skulle det gerne ske. Du kan naturligvis forudbestille her hos mig – send mig en mail på Mokjha@outlook.dk med dit navn og din adresse, så skriver jeg dig på den liste, som heldigvis allerede er en realitet.

Og ikke et ord om Corona…

KH Mona

Kønskamp, Corona og volden…

Da jeg var barn var der mange der røg noget der hed Corona cerutter, mange damer røg dem og de var tynde, og lignede lidt en cigar. Forleden købte jeg nogle øl der også hedder Corona – de smager godt med en Lime skive i. Corona Virus er så noget helt andet jo, og der er mange der er syge, nogle er døde og vi skal forholde os til en ny influenza virus, som jo slayer ind over landegrænser og skaber frygt med sin måde at optræde på. Den er ikke sjov det er den ikke, og når det så er sagt, så husker jeg flere gange gennem mit liv nye influenza typer der er kommet til, så opfinder en eller anden virksomhed en vaccine og vi danner allesammen antistoffer og så kommer der ro på igen. Sådan har jeg det også lige nu med den her Corona – den er ikke hyggelig, den er nok kommet for at blive og der kommer ro igen. Skulle der gøres noget ved det faktum at der kommer en ny virus ind imellem så skal man nok slukke for alle de der markeder hvor man blander dyreslagtninger og grøntsager med menneske snot og madlavning… Der er en del af den slags ude i verden – I Kina for eksempel.

Igår var det d. 8 marts, kvindernes internationale kampdag. Jeg synes det er godt at huske på dem der kom før os, de som kæmpede og vandt stemmeret, plads på arbejdsmarkedet og alle de andre gode ting vi som kvinder idag har mulighed for at være med i. Og der er mange ting endnu vi kan og skal arbejde hen imod, for lige ret er der stadig ikke i mange sammenhænge. Jeg kan godt tænke at det måske ikke er meningen at vi skal være lige på ALLE punkter, men der er stadig et stykke vej for mænd og kvinders ligestilling.

Hvad så med alle de andre der kæmper for at samfundet skal blive mere rummeligt i forhold til at nogle identificerer sig som flerkønnet, eller som det andet køn, eller som trans eller som ?? Ja altså jeg kan ikke helt finde rundt i det og er lidt nervøs for den dag hvor jeg står overfor en person jeg skal tiltale de og dem. Altså fred være med det, men jeg får en udfordring tror jeg… Eller måske slet ikke. Det bliver spændende at se.

Lidt tættere på hjem kan jeg fortæller at min debut som forfatter ser ud til at lande 01.05.2020. Det er en god dag at udgive på. den dag hvor der er arbejdere der slår et slag for de vilkår der er for dem, den selv samme dag kommer min bog som gerne skulle slå et slag for de kvinder som bliver udsat for vold, skabe forståelse for hvem det er der bliver ofre, og hvad det er for en dynamik i et menneske der gør at det er så svært at komme ud af sådan et forhold.

Jeg håber i vil tage godt imod dette første bind i trilogien om Monica og hendes livsrejse med alle de udfordringer hun møder.

Ses vi til 1. Maj når jeg holder reception for bogudgivelsen? Husk at sætte et X i kalenderen…

KH Mona

Socialt bedrageri…

Lad os lige snakke lidt om det. Og når det så er sagt er det første navn der popper op vel Britta Nielsen. 117.000.000 kroner for 6 år – ude om 3. det giver en årsløn på 19.500.000 på 6 år og ja det er jo så det dobbelte på 3.

Jeg er socialarbejder og har gennem snart mange år, fra tid til anden siddet med borgere, der på den ene eller den anden måde har argumenteret for deres ret til at få dette eller hint. Der har været momenter hvor jeg har være nød til at komme op på tå og sige fra overfor grådigheden og selvfølgeligheden i at det offentlige skal betale for forskellige ting som ligger udenfor den ramme vi som samfund mener er ret og rimeligt. Og jeg har gjort det med loven i hånden, både den juridiske og den etiske og moralske. For i min bog så skal man gøre hvad man kan for at forsørge sig selv, og bidrage til den kasse der skal hjælpe dem der har behov for det – altså dem der dels er syge, eller dem der på anden måde bliver ramt at livsudfordringer der kan vælte et menneske for en tid – og de SKAL kunne få hjælp.

Og så kommer Britta valsende med den her fløde hun har skummet gennem alle de år. Taget af kassen og vist samfundet og retssystemet at hun står over alle andre borgere, og nu understreger dommen det til fulde. Jeg må sige at det rammer sådan en som mig lige i mellemgulvet, især også fordi hun har taget de penge der skulle gå ind i projekter der kan gøre livet bedre for de som har brug for en hånd i ryggen.

Jeg bliver ramt på den hylde der hvor min glæde (og det er ikke første gang jeg rammes der) ved at betale skat til fælleskassen ligger, min samfundsforståelse og min indsigt i hvordan det hele er bygget op her i Danmarks velfærdsstat, ligger på den hylde, som efterhånden hælder så skævt at der ikke længere kan ligge særlig meget på den. Mine overbevisninger om og min tro på retfærdigheden glider lige så stille ned fra hylden og havner i afløbet hvor det støt men roligt skylles ud med det vand der løber ud i det totalt forurendede hav….

Nogle dage er det svært at holde fanen højt og tro på at det danske samfund og det danske retssamfund vil det der er bedst for den lille mand på gulvet, at der er lige ret for alle, at du ikke skal tage af kassen for så bliver du straffet.

Britta skal i fængsel. Jeg tænker hun med sin fysiske skrøbelighed havner i Horserød på åbne afdeling med udgang hver 14. dag og ret til både det ene og det andet. Der kan hun så slappe af et par år eller tre og efterfølgende komme ud til en pension – fra det offentlige….. Jeg brækker mig !!!!

Nå den skulle jeg bare lige af med…

Undskyld hvis jeg forstyrrede din i morgenkaffen.

Med ønsket om en god dag hvor du føler dig støttet af dine omgivelser, de nære såvel som de lidt fjernere.

Mona

Syg med stress – igen…

Man skulle jo tro at når man en gang har været stresset så bliver man det ikke igen. Som med en bestemt influenza, når du har haft den virus så kommer den ikke igen. Sådan er det desværre ikke med stress.

Jeg startede 1. Maj 2019 i mit fantastiske job som familiebehandler, helt lokalt på Ballerup Ungdomspension og jeg var GLAD. Det var drømmejobbet og det var det virkelig, som dagene gik og jeg kom tættere og tættere på mine kolleger, på opgaven og samarbejdet med min nærmeste ledelse, blev jeg mere og mere rolig og så mine sidste år på arbejdsmarkedet foregå her. På lige præcis denne matrikel i Ballerup.

Sådan er det så ikke blevet. Kommuner er uforudsigelige og Ballerup adskiller sig ikke fra andre i den sammenhæng. Jeg vil dog gerne tilføje, at i alle de år jeg var selvstændig social konsulent og familiebehandler oplevede jeg Ballerup som en god og ordentlig kommune, der gjorde tingene med fokus på den enkelte borger, desværre ser det ud til at den sang er sunget og der er nye toner.

Der skal spares penge og i den bølge kommer der serviceforringelser, der er en mellemleder der ansættes til at løse opgaven med at lede de forskellige afdelinger gennem disse forringelser, og de medarbejdere jeg har mødt har alle haft det svært med at skulle skære (endnu) mere i tilbuddene til borgerne.

Det ændrer så også fuldstændig på min arbejdssituation. Og den der mellemleder var så heller ikke noget at råbe hurra for, (han er væk nu – fyret (fratrådt) på gråt papir) fordi han ikke kunne opføre sig ordentligt overfor kvinder – JO du læste rigtigt i disse år med METO og det hele, kunne han ikke holde snitterne fra sig selv. Vi er mange der er lettede over han er væk, for som man siger en ulykke kommer sjældent alene, og hans ageren før han pillede ved pigerne lod også meget tilbage at ønske.

NÅ; men der hvor jeg sidder på Ungdomspensionen kan jeg ikke blive siddende. Den lukker nemlig som døgnforanstaltning og jeg skal……????? Ja det er rigtigt, jeg ved det stadig ikke. Så den jobusikkerhed der som en lille del af et større billede, blandt andet gjorde at jeg lukkede min egen virksomhed, den sidder jeg nu i igen, bare uden at jeg har nogen som helst kontrol over det. Det eneste jeg ved er, at jeg skal flyttes til noget andet, og for en stund var føromtalte mellemleder min kommende leder og tanken om at skulle arbejde tættere på ham, fik det til at gyse i mit indre. Mine bulshitt detektorer blinkede fra første håndtryk, så det havde jeg bare slet ikke lyst til. Og naturligvis hele det element der hedder, at man selv vælger sit job, det er nu heller ikke en mulighed. Der er selvfølgelig mange nuancer og lag i den historie her, men på bundlinjen er det endt med at jeg har fået stress og har været syg hjemme hele december måned. Jeg er lige startet op igen her i januar på nedsat tid, og det føles bedre – men uvisheden er blevet svær at håndtere for mig, og sådan har jeg ikke altid haft det.

Måske er jeg et sundere menneske der mærker mig selv mere. Måske er jeg et pejlemærke der lyser for at andre kan se urimeligheden i at ens arbejdsliv forandres og der ikke ligger en plan for fremtidig arbejdsopgave, måske kan det at jeg meldte mig syg give andre et billede af at det, at de har det skidt på grund af omstruktureringer ikke er usædvanligt eller urimeligt.

Forleden var jeg på arbejds – og miljømedicinsk klinik til en samtale for at afklare om min stress denne gang, er en arbejdsskade. Det var de sådan set ikke i tvivl om at det er, så den bliver anmeldt som sådan. Dels handler det om at kaste lys på arbejdsrelateret stress som en arbejdsskade, og dels handler det om at ledere skal tænke sig om før de handler. Der er mennesker der rammes når dårlig ledelse kombineres med meningsløshed i arbejdssituationen – side 1. i stresshåndbogen.

Jeg er tilbage på nedsat tid og jeg får hjælp. Jeg passer det jeg skal og jeg håber jeg lander et godt sted. Hvor jeg lander håber jeg selv at få indflydelse på, men vi må se… Ingen ved det. Og det er et tema i mit liv, det der med at ingen taler om det….

Jeg er faktisk ved at lægge sidste hånd på en bog med samme titel:

Og ingen taler om det

Den kommer her til foråret. Det fortæller jeg om i næste blog.

Det blev en lang en denne gang, håber du har læst med og lad mig komme med en opfordring: oplever du at det er din arbejdssituation der ender med at give dig stress, så anmeld det som en arbejdsskade – jo flere der gør det jo større opmærksomhed på problemet.

Hav en dejlig mandag.

Stoooor nyhed livsforandrende faktisk.

En drøm er landet og mit liv vil aldrig blive det samme igen.

Forestil dig en pige på 7 år der er en del af en fest hendes far holder for sine medarbejdere og samarbejdspartnere. Pigen går lidt rundt og bliver á og til klappet på håret, smilet til og talt til. ingen tager egentlig rigtig notits af hende indtil en af gæsterne spørger hende:

“hvad vil du så gerne være når du bliver stor? Maler måske som din far?” Pigen siger med høj og klar barnerøst “nej – jeg skal være forfatter” spørgerens øjenbryn løfter sig en smule og han smiler. Pigens far har rejst sig og slår en latter op mens han stryger hende over håret, “ja ja, det er godt med dig” alle gæster stemmer i med latter, ja nogen af dem nærmest skraldgriner, og den lille piges stemme sygner hen og dør lige der. Drømmen er knust, de voksne tror ikke på hun kan eller at der er en plads til hende med den drøm i live. Faren skubber hende ud af stuen i den store Frederiksberglejlighed og hun tøffer nærmest afsted ud i køkkenet hvor hendes mor er igang med at sætte kager på fad. Hun kan stadig høre dem grine i stuen.

kærligheden til dig er den vigtigste af dem alle.

Det er en del af min historie. Drømmen om at blive forfatter er aldrig død og i alle årene har jeg skrevet historier, digte og alt muligt ind imellem. Forleden dag skrev jeg kontrakt med et forlag som ser et potentiale i mig som forfatter. For mig var det en stor dag, og en dag hvor jeg mærkede champagnebobler i min mave, hvor jeg følte mig løftet op og kom i kontakt med den lille pige på 7 år som blev grinet ud af stuen. Jeg tog hende i hendes sammen med forlaget og gav hende en platform, så nu skal der godt nok skrives for dul hammer. Altså jeg her jo indtil flere bøger der ligger og er igang, jeg har end er næsten er færdig og det er den vi har skrevet under på de udgiver. Så selv om jeg for tiden er syg med både stress og ondt i ryggen, så sker der forrygende gode ting i mit liv.

Er du klar til at læse med på mine historier som vil have rod i virkeligheden, socialrealisme så det batter. Åh jeg håber du er, for det her er min livsdrøm der går i opfyldelse.

Så selv om der kan gå lang tid før du endelig når frem, så bliver det aldrig for sent at gå efter drømmen, det bliver aldrig for sent at give det et skud. Du kan spørge jamen hvad hvis min drøm virkelig stikker af, altså ser for urealistisk ud, så siger jeg – det gør ingenting – når du har mærket i din krop at det er den rigtige drøm for dig, at det er det du skal mens du er her på jorden – så skal du holde fast i den drøm, gå efter det når du kan, forberede dig til du er i en situation hvor universet åbner for den dør der skal til for at du kan realisere din drøm. Og vigtigst af alt, du skal aldrig give slip på din drøm…

Mangler du støtte til at finde din drøm, holde fast i den eller afkode vejen frem til realiseringen så kan jeg godt hjælpe dig.

find mig her: www.MonaK.dk lad os tage en uforpligtende snak.

Julemåneden.

I 2017 rejste jeg til indien i 2 uger i starten af december. Opholdet var på et ayuvedisk hospital og dagene var fyldt med urter og massage. Det husker jeg som en virkelig god beslutning. Jeg kom hjem og var helt udrenset, frisk og klar til at være med julen og alt hvad det betyder. Dengang var min mor stadig i eget hjem, jeg boede i rækkehus i Kgs.Lyngby og min virksomhed eksisterede stadig. Mit indre var allerede der præget af stress som lagde mig fladt ned i 2018.

I år hvor 2019 rinder ud og julen er tæt på ser jeg tilbage på at have holdt jul 59 gange i mit liv. Det er alligevel en del. Da jeg var barn var spændingen nærmest uudholdelig. Min far gjorde et stort nummer ud af at “Afsløre” træet om eftermiddagen. Det var altid en kæmpe gran der fyldte en stor del af stuen, og pakkerne lå klar under træet.

Vi fik for det meste hvad vi ønskede os rent materielt, og han fastholdte at julen var børnenes fest. Min ældste datter er den eneste der nåede at opleve jul med morfar inden han døde alt for tidligt som 54 årig. Mine egne juletraditioner har været præget af hvilken livssituation jeg var i på det pågældende tidspunkt. Det har dog altid været vigtigt for mig at skabe traditioner sammen med mine børn, som de kan huske i deres voksne liv og måske tage med ind i de familier de selv skal skabe. I de fleste år har vi haft adventstraditioner. 1. søndag med at pynte op og lave juledekorationer, 2. søndag med småkagebagning, 3. søndag med konfekt og 4. søndag med juletræ og klippe klistre. Og naturligvis har børnenes hjemmeklip altid haft de forreste pladser på træet, i hjemmet og i det hele taget. Gennem årene har jeg modtaget smukke børnekunstneriske julegaver og de senere år smukke gaver og altid noget jeg har ønsket mig.

I år har jeg foreslået at jeg får gaver fra genbrugsforretninger. At raflegaverne er købt i genbrug eller er noget vi selv har hjemme, som vi ikke bruger mere. I mange år har jeg plæderet for at skære ned på gaverne, uden helt at slippe dem – for der ligger også en stor glæde i at give og modtage en gave, men være med til at stoppe overforbruget ved at stoppe vores eget.

I min alder mangler jeg jo som sådan ikke noget, og det at tilbringe en hel eftermiddag, der glider over i en smuk aften sammen med mine højt elskede døtre, tilberede et godt måltid til os og være sammen uden der er noget der venter, nogen der presser på eller andet – det er i sig selv en gave. Og kan jeg så få lov at invitere en ind fra omgangskredsen som måske ikke har nogen at holde jul med, så er det bare et ekstra plus.

vi har holdt jul selv mange år, nogle år har min gamle mor deltaget hver andet år (min bror har haft besøget de andre år) – men hun kan slet ikke rumme forandringer mere og vil helst sidde i sin stol på plejehjemmet. Hun kan ikke længere kende forskel på hverdag eller højtid, så vi har sammen besluttet at hun får lov at blive der hvor hun er mest tryg. I 2017 havde vi hende med og da blev hun så forvirret og utryg at det var synd og vi kørte hende hjem klokken 20.

“Julen er hjerternes fest” siger man. Jeg vil gerne opfordre til at hele året er hjerternes fest. At den venlighed og åbenhed mange præsterer i julen breder sig ud hele året. Jeg kender til flere fagprofessionelle der holder åben jul hvor man kan deltage som gæst uden at det koster noget – jeg kender til én der holder lignende arrangementer hele året, hvor det så koster et meget lille beløb at deltage. Tjek det på www.dankbar.dk Cafe Freunde i trekroner.

Selv forsøger jeg at være kærlig og imødekommende altid. Jeg gør mit yderste for at møde alle ligeværdigt, for at se folk i øjnene og åben være modtagelig for det de deler med mig. Det lykkes ikke altid, det indrømmer jeg gerne – men det er en del af mig at møde hver dag og hvert menneske, med et åbent og kærligt hjerte.

Har du læst med hertil, siger jeg dig tak og ønsker dig en god og hjertelig december, et godt og kærligthedsfyldt 2020 og ønsker for dig det du ønsker for dig.

Husk at de tanker du giver mest plads, kommer til at præge dit liv mest.

Skulle du have brug for støtte til at skabe dig et liv med kærlighed og god udvikling. Hvor dine ønsker og glæder er i centrum, så kan jeg hjælpe dig og tænker du ikke det duer så er jeg sikker på der er en anden til dig derude.

Pas godt på dig.

Mona.

Spiritualitet

En af weekend dagene bruger jeg altid noget tid på at finde ind til mig selv. Finde ind der hvor min kærlighed bor og hvor jeg ser mig selv tydeligt. Nogle gange læser jeg i en bog, andre gange mediterer jeg eller begge, nogle gange lytter jeg til nogen af de store (dem jeg synes er store) spirituelle lærere i verden. Idag lyttede jeg til Michael Beckwith i en samtale med Koya Webb. Du kan finde samtalen på https://youtu.be/DG0YoCdJV5M hvis du hellere vil gå direkte til kilden.

De taler om mange ting, gode ting som man bliver klog af at lytte til. Og noget af det jeg hæfter mig ved er den evige kærlige stemning der er omkring Michael Beckwith. Da jeg mødte ham for år tilbage mærkede jeg det helt tæt på. Et nærvær som han har baseret på hans indre liv, den han er. Noget af det han snakker om i videoen er hans rejse dertil hvor han er i dag. Han fortæller hvordan han havde en garage han indrettede til hans rum for personlig udvikling, og hvordan han gik derind og mødte sig selv.

En samtale vi alle kan drage nytte af tænker jeg, så her kommer den gengivet på min måde. Når jeg arbejder med mennesker benytter jeg af og til Joharis vindue som en måde at få klarhed på. Men her idag vil jeg gengive det jeg hørte idag.

Stil dig et sted eller sæt dig et sted hvor du ikke bliver forstyrret. Forestil dig at du står overfor dig selv, ser dit eget spejlbillede og snak nu ind i “Jeg” – Jeg er… Som er det du siger til og om dig selv… Det kan du ændre til hver en tid, og du vil opleve at det der kommer frem i resten af øvelsen også vil ændre sig.

Når du har udtømt den del, snak ind i “Du” er… som er den del hvor du hører det andre siger til dig… Du har et valg, om at hæfte dig ved de positive meldinger eller de negative, det valg har du gennem hele øvelsen – når denne del er udtømt snakker du ind i “Hun/Han” er… som er det andre siger om dig når du ikke lytter, altså det du forestiller dig de siger og selvfølgelig gerne det du ved de siger. Øvelsens formål er at separere dit Ego, din Personlighed fra den du ER, fra din sjæl, fra din essens. At skabe kontakt til dit oprindelig jeg, og skrælle andres udtalelser fra, så du står tilbage med den person du blev født til at være. Det kærlige væsen du er, og den tilgivende sjæl du er. Øvelsen skal gentages så mange gange du behøver det, og målet er at finde de kærligste udtalelser der er, finde ind til den kærlighed jeg ved bor i os alle. Du kan se Michael Beckwith tale om det i videoen, og høre hvordan det hjalp ham.

Et andet tema der berøres er det med tilgivelse. Når du tilgiver andre og dig selv, slipper du for at være i forsøget på at forandre dem. Når du lever i en kærlig stemning vil tilgivelsen komme nemt til dig, og du vil finde din vej uden at skulle hele tiden forandre andre, hele tiden skulle justere dig for at passe til de andre, og hele tiden træde ud af dig selv. Livet med tilgivelse som en del af kærlig praksis, har været det der har hjulpet mig til at give slip på fraværet af mine forældres nærvær, tilgive at kærligheden ikke havde et udtryk, at jeg ikke følte mig ønsket – endda tilgive de som har gjort mig ondt undervejs. Det har betydet at jeg kan være sammen med mennesker hvis adfærd og handlinger jeg havde alle mulige meninger om, uden at dømme eller fordømme, uden at bruge kræfter på at forstå deres måde. Allerede fra start af har jeg tilgivet, og allerede fra start af ved jeg at de har deres måde og det er ikke min opgave at forandre den, det arbejde skal de selv gøre.

Det bringer mig videre til snak om parforhold, eller relationer i livet. Når man hører Michael Beckwith fortælle om sine to ægteskaber er det med kærlighed og respekt for de kvinder han har været gift med. Han fortæller videre om hans vejledning til par at det vigtigste er at huske på at vi alle flytter os i livet, at vi ikke kan være den samme hele livet. Han siger smukt at forhold ofte er sæsonprægede, og at der i afrikansk kultur ofte bor en ide om at man er sammen i 7 år af gangen. Når de 7 år er gået kigger man ind i relationen og afgør om der er basis for endnu 7 år eller om det vil være til begges fordel at afslutte ægteskabet, og forblive venner. I Danmark har vi Susse Wold og Bent Mejding der fortæller at de fornyer deres ægteskabsløfte hvert 10. år – altså det med at have fokus på om det stadig er godt for os at være sammen. Nogle ægteskaber er på den måde at der er plads til vækst og det kan foregå sammen, og nogle ægteskaber mister den intime del og overgår til venskaber – og det er også ok. Jeg siger nogen gange til klienter “Det nytter jo ikke at tæve løs på en død ko” som i hvis den er død, så er den jo det.

Jeg håber du er blevet inspireret til at se den samtale på youtube. Jeg ved jeg er i hvert fald vild med den vinkel han kan give livets op og nedture. Og jeg tænker ikke det her er den sidste Blog jeg skriver med inspiration fra ham. Han har en ny bog der skulle være ude i Juni “Take back your mind” som den seneste. Ellers kan du finde hans andre bøger via linket herunder, skulle det have din interesse. De er på engelsk så det er jo en forudsætning at du kan det sprog.

https://agapelive.com/collections/michael-bernard-beckwith

Mine intentioner i denne verden er at hjælpe så mange som muligt med at udleve deres eget potentiale, uanset hvilke vilkår de er landet i fra starten af livet. Det har jeg gjort i rigtig mange år efterhånden. De sidste 10 år med en dybere forståelse af hvilke kræfter der er i Universet som vi kan læne os ind i, hvilke kræfter vi har i os selv hvis blot vi tør at give dem plads. Kærligheden er allerede i dit liv, den bor i dig – så du behøver ikke lede andre steder.

Har du lyst til at arbejde med dig selv sammen med mig så kan vi sammen aftale et forløb. jeg har forskellige tilbud der kan reducere prisen for dig.

Du kan helt uforpligtende ringe til mig på 60 64 25 03 og høre om jeg er den rette.

God søndag.

Mona

http://www.MonaK.dk

Når det hele alligevel ikke er som man troede.

Livet tager nogle drejninger ind imellem som kræver at man holder tungen lige i munden. Bedst som jeg troede at nu var den hellige (og gode) indtjening sikret og det gode faste job på plads så tog det hele en drejning.

Ballerup Kommune som jeg arbejder i, har været tvunget ud i nogle besparelser og det betyder helt konkret for mig at det job jeg troede jeg skulle vokse i og udvikle på den sidste tid af mit arbejdsliv, ikke eksisterer længere – lige om et øjeblik. Jeg beholder et job i kommunen men det bliver et andet end det jeg valgte da jeg søgte. Og det der med at nogen andre vælger for mig, det har jeg det altså ikke så festligt med.

I alt for mange situationer i mit liv har jeg stået i situationer hvor jeg ikke havde noget valg. Liv og død situationer, hvor det forkerte valg kunne betyde at de tæsk der kom ville være værre, at konsekvenserne ville blive uoverskuelige og at jeg mistede den kontrol jeg oplevede jeg havde, ved at spille det spil der gjorde at jeg klarede skærene igen og igen, gennem voldelige forhold med psykopatiske kærester. Okay, det er måske en skrap sammenligning, men det med ikke at få et valg det huer mig ikke. Og lige her i den her situation mærker jeg tydeligt hvor vigtigt det er for mig at mit frie valg respekteres.

Mit valg har været at tage imod det tilbud eller den plads jeg får i de nye omstruktureringer eller tage mit gode tøj og gå. Jeg har ikke haft fornemmelsen af at der er noget til forhandling – hvilket hele processen omkring de her besparelser har båret præg af. Ingen er taget med på råd – her er vilkårene tag dem, eller skrid.

Og det er jo et valg kan man sige, og virkeligheden er jo også at jeg skal tjene til dagen og vejen så valget er lige nu at blive og se hvad der kommer til at ske.

Min arbejdsglæde har taget et hug og jeg mærker hver dag hvordan jeg skal hive mig selv op til at yde optimalt i de opgaver hvor der ikke sidder mennesker overfor mig. Dem svigter jeg ikke på baggrund af besparelserne – men det andet arbejde jeg har siddet med, giver ikke længere mening. Udvikle pædagogikken, udvikle pædagogiske handleplaner, holde inspirationen oppe og give sparring til ledelsen omkring nye pædagogiske veje – der giver det ikke længere mening at lægge energi.

Nå men som jeg startede med at sige, livet tager nogle drejninger og i der kender til mig ved at jeg for det meste trygt læner mig ind i det universet bringer frem, stoler på det og ser hvor det tager mig hen. Jeg får nogle impulser til forskelligt, men dem holder jeg lige for mig selv et øjeblik…

Der er jo altid et valg, men er det et valg der er til at træffe uden konsekvensen bliver skadende for mit gode liv?

Hvor god er du til at træffe valg? Til at navigere i livet når det drejer et sted du ikke helt var forberedt på det? Hvor i kroppen mærker du om det er godt eller skidt?

Hvis du har brug for hjælp så tager jeg stadig imod private kunder og det både i aftentimerne og weekends.

Ring og hør om det er mig der passer til dig: 60 64 25 03

www.Monak.dk