Kønskamp, Corona og volden…

Da jeg var barn var der mange der røg noget der hed Corona cerutter, mange damer røg dem og de var tynde, og lignede lidt en cigar. Forleden købte jeg nogle øl der også hedder Corona – de smager godt med en Lime skive i. Corona Virus er så noget helt andet jo, og der er mange der er syge, nogle er døde og vi skal forholde os til en ny influenza virus, som jo slayer ind over landegrænser og skaber frygt med sin måde at optræde på. Den er ikke sjov det er den ikke, og når det så er sagt, så husker jeg flere gange gennem mit liv nye influenza typer der er kommet til, så opfinder en eller anden virksomhed en vaccine og vi danner allesammen antistoffer og så kommer der ro på igen. Sådan har jeg det også lige nu med den her Corona – den er ikke hyggelig, den er nok kommet for at blive og der kommer ro igen. Skulle der gøres noget ved det faktum at der kommer en ny virus ind imellem så skal man nok slukke for alle de der markeder hvor man blander dyreslagtninger og grøntsager med menneske snot og madlavning… Der er en del af den slags ude i verden – I Kina for eksempel.

Igår var det d. 8 marts, kvindernes internationale kampdag. Jeg synes det er godt at huske på dem der kom før os, de som kæmpede og vandt stemmeret, plads på arbejdsmarkedet og alle de andre gode ting vi som kvinder idag har mulighed for at være med i. Og der er mange ting endnu vi kan og skal arbejde hen imod, for lige ret er der stadig ikke i mange sammenhænge. Jeg kan godt tænke at det måske ikke er meningen at vi skal være lige på ALLE punkter, men der er stadig et stykke vej for mænd og kvinders ligestilling.

Hvad så med alle de andre der kæmper for at samfundet skal blive mere rummeligt i forhold til at nogle identificerer sig som flerkønnet, eller som det andet køn, eller som trans eller som ?? Ja altså jeg kan ikke helt finde rundt i det og er lidt nervøs for den dag hvor jeg står overfor en person jeg skal tiltale de og dem. Altså fred være med det, men jeg får en udfordring tror jeg… Eller måske slet ikke. Det bliver spændende at se.

Lidt tættere på hjem kan jeg fortæller at min debut som forfatter ser ud til at lande 01.05.2020. Det er en god dag at udgive på. den dag hvor der er arbejdere der slår et slag for de vilkår der er for dem, den selv samme dag kommer min bog som gerne skulle slå et slag for de kvinder som bliver udsat for vold, skabe forståelse for hvem det er der bliver ofre, og hvad det er for en dynamik i et menneske der gør at det er så svært at komme ud af sådan et forhold.

Jeg håber i vil tage godt imod dette første bind i trilogien om Monica og hendes livsrejse med alle de udfordringer hun møder.

Ses vi til 1. Maj når jeg holder reception for bogudgivelsen? Husk at sætte et X i kalenderen…

KH Mona

Socialt bedrageri…

Lad os lige snakke lidt om det. Og når det så er sagt er det første navn der popper op vel Britta Nielsen. 117.000.000 kroner for 6 år – ude om 3. det giver en årsløn på 19.500.000 på 6 år og ja det er jo så det dobbelte på 3.

Jeg er socialarbejder og har gennem snart mange år, fra tid til anden siddet med borgere, der på den ene eller den anden måde har argumenteret for deres ret til at få dette eller hint. Der har været momenter hvor jeg har være nød til at komme op på tå og sige fra overfor grådigheden og selvfølgeligheden i at det offentlige skal betale for forskellige ting som ligger udenfor den ramme vi som samfund mener er ret og rimeligt. Og jeg har gjort det med loven i hånden, både den juridiske og den etiske og moralske. For i min bog så skal man gøre hvad man kan for at forsørge sig selv, og bidrage til den kasse der skal hjælpe dem der har behov for det – altså dem der dels er syge, eller dem der på anden måde bliver ramt at livsudfordringer der kan vælte et menneske for en tid – og de SKAL kunne få hjælp.

Og så kommer Britta valsende med den her fløde hun har skummet gennem alle de år. Taget af kassen og vist samfundet og retssystemet at hun står over alle andre borgere, og nu understreger dommen det til fulde. Jeg må sige at det rammer sådan en som mig lige i mellemgulvet, især også fordi hun har taget de penge der skulle gå ind i projekter der kan gøre livet bedre for de som har brug for en hånd i ryggen.

Jeg bliver ramt på den hylde der hvor min glæde (og det er ikke første gang jeg rammes der) ved at betale skat til fælleskassen ligger, min samfundsforståelse og min indsigt i hvordan det hele er bygget op her i Danmarks velfærdsstat, ligger på den hylde, som efterhånden hælder så skævt at der ikke længere kan ligge særlig meget på den. Mine overbevisninger om og min tro på retfærdigheden glider lige så stille ned fra hylden og havner i afløbet hvor det støt men roligt skylles ud med det vand der løber ud i det totalt forurendede hav….

Nogle dage er det svært at holde fanen højt og tro på at det danske samfund og det danske retssamfund vil det der er bedst for den lille mand på gulvet, at der er lige ret for alle, at du ikke skal tage af kassen for så bliver du straffet.

Britta skal i fængsel. Jeg tænker hun med sin fysiske skrøbelighed havner i Horserød på åbne afdeling med udgang hver 14. dag og ret til både det ene og det andet. Der kan hun så slappe af et par år eller tre og efterfølgende komme ud til en pension – fra det offentlige….. Jeg brækker mig !!!!

Nå den skulle jeg bare lige af med…

Undskyld hvis jeg forstyrrede din i morgenkaffen.

Med ønsket om en god dag hvor du føler dig støttet af dine omgivelser, de nære såvel som de lidt fjernere.

Mona

Syg med stress – igen…

Man skulle jo tro at når man en gang har været stresset så bliver man det ikke igen. Som med en bestemt influenza, når du har haft den virus så kommer den ikke igen. Sådan er det desværre ikke med stress.

Jeg startede 1. Maj 2019 i mit fantastiske job som familiebehandler, helt lokalt på Ballerup Ungdomspension og jeg var GLAD. Det var drømmejobbet og det var det virkelig, som dagene gik og jeg kom tættere og tættere på mine kolleger, på opgaven og samarbejdet med min nærmeste ledelse, blev jeg mere og mere rolig og så mine sidste år på arbejdsmarkedet foregå her. På lige præcis denne matrikel i Ballerup.

Sådan er det så ikke blevet. Kommuner er uforudsigelige og Ballerup adskiller sig ikke fra andre i den sammenhæng. Jeg vil dog gerne tilføje, at i alle de år jeg var selvstændig social konsulent og familiebehandler oplevede jeg Ballerup som en god og ordentlig kommune, der gjorde tingene med fokus på den enkelte borger, desværre ser det ud til at den sang er sunget og der er nye toner.

Der skal spares penge og i den bølge kommer der serviceforringelser, der er en mellemleder der ansættes til at løse opgaven med at lede de forskellige afdelinger gennem disse forringelser, og de medarbejdere jeg har mødt har alle haft det svært med at skulle skære (endnu) mere i tilbuddene til borgerne.

Det ændrer så også fuldstændig på min arbejdssituation. Og den der mellemleder var så heller ikke noget at råbe hurra for, (han er væk nu – fyret (fratrådt) på gråt papir) fordi han ikke kunne opføre sig ordentligt overfor kvinder – JO du læste rigtigt i disse år med METO og det hele, kunne han ikke holde snitterne fra sig selv. Vi er mange der er lettede over han er væk, for som man siger en ulykke kommer sjældent alene, og hans ageren før han pillede ved pigerne lod også meget tilbage at ønske.

NÅ; men der hvor jeg sidder på Ungdomspensionen kan jeg ikke blive siddende. Den lukker nemlig som døgnforanstaltning og jeg skal……????? Ja det er rigtigt, jeg ved det stadig ikke. Så den jobusikkerhed der som en lille del af et større billede, blandt andet gjorde at jeg lukkede min egen virksomhed, den sidder jeg nu i igen, bare uden at jeg har nogen som helst kontrol over det. Det eneste jeg ved er, at jeg skal flyttes til noget andet, og for en stund var føromtalte mellemleder min kommende leder og tanken om at skulle arbejde tættere på ham, fik det til at gyse i mit indre. Mine bulshitt detektorer blinkede fra første håndtryk, så det havde jeg bare slet ikke lyst til. Og naturligvis hele det element der hedder, at man selv vælger sit job, det er nu heller ikke en mulighed. Der er selvfølgelig mange nuancer og lag i den historie her, men på bundlinjen er det endt med at jeg har fået stress og har været syg hjemme hele december måned. Jeg er lige startet op igen her i januar på nedsat tid, og det føles bedre – men uvisheden er blevet svær at håndtere for mig, og sådan har jeg ikke altid haft det.

Måske er jeg et sundere menneske der mærker mig selv mere. Måske er jeg et pejlemærke der lyser for at andre kan se urimeligheden i at ens arbejdsliv forandres og der ikke ligger en plan for fremtidig arbejdsopgave, måske kan det at jeg meldte mig syg give andre et billede af at det, at de har det skidt på grund af omstruktureringer ikke er usædvanligt eller urimeligt.

Forleden var jeg på arbejds – og miljømedicinsk klinik til en samtale for at afklare om min stress denne gang, er en arbejdsskade. Det var de sådan set ikke i tvivl om at det er, så den bliver anmeldt som sådan. Dels handler det om at kaste lys på arbejdsrelateret stress som en arbejdsskade, og dels handler det om at ledere skal tænke sig om før de handler. Der er mennesker der rammes når dårlig ledelse kombineres med meningsløshed i arbejdssituationen – side 1. i stresshåndbogen.

Jeg er tilbage på nedsat tid og jeg får hjælp. Jeg passer det jeg skal og jeg håber jeg lander et godt sted. Hvor jeg lander håber jeg selv at få indflydelse på, men vi må se… Ingen ved det. Og det er et tema i mit liv, det der med at ingen taler om det….

Jeg er faktisk ved at lægge sidste hånd på en bog med samme titel:

Og ingen taler om det

Den kommer her til foråret. Det fortæller jeg om i næste blog.

Det blev en lang en denne gang, håber du har læst med og lad mig komme med en opfordring: oplever du at det er din arbejdssituation der ender med at give dig stress, så anmeld det som en arbejdsskade – jo flere der gør det jo større opmærksomhed på problemet.

Hav en dejlig mandag.

Stoooor nyhed livsforandrende faktisk.

En drøm er landet og mit liv vil aldrig blive det samme igen.

Forestil dig en pige på 7 år der er en del af en fest hendes far holder for sine medarbejdere og samarbejdspartnere. Pigen går lidt rundt og bliver á og til klappet på håret, smilet til og talt til. ingen tager egentlig rigtig notits af hende indtil en af gæsterne spørger hende:

“hvad vil du så gerne være når du bliver stor? Maler måske som din far?” Pigen siger med høj og klar barnerøst “nej – jeg skal være forfatter” spørgerens øjenbryn løfter sig en smule og han smiler. Pigens far har rejst sig og slår en latter op mens han stryger hende over håret, “ja ja, det er godt med dig” alle gæster stemmer i med latter, ja nogen af dem nærmest skraldgriner, og den lille piges stemme sygner hen og dør lige der. Drømmen er knust, de voksne tror ikke på hun kan eller at der er en plads til hende med den drøm i live. Faren skubber hende ud af stuen i den store Frederiksberglejlighed og hun tøffer nærmest afsted ud i køkkenet hvor hendes mor er igang med at sætte kager på fad. Hun kan stadig høre dem grine i stuen.

kærligheden til dig er den vigtigste af dem alle.

Det er en del af min historie. Drømmen om at blive forfatter er aldrig død og i alle årene har jeg skrevet historier, digte og alt muligt ind imellem. Forleden dag skrev jeg kontrakt med et forlag som ser et potentiale i mig som forfatter. For mig var det en stor dag, og en dag hvor jeg mærkede champagnebobler i min mave, hvor jeg følte mig løftet op og kom i kontakt med den lille pige på 7 år som blev grinet ud af stuen. Jeg tog hende i hendes sammen med forlaget og gav hende en platform, så nu skal der godt nok skrives for dul hammer. Altså jeg her jo indtil flere bøger der ligger og er igang, jeg har end er næsten er færdig og det er den vi har skrevet under på de udgiver. Så selv om jeg for tiden er syg med både stress og ondt i ryggen, så sker der forrygende gode ting i mit liv.

Er du klar til at læse med på mine historier som vil have rod i virkeligheden, socialrealisme så det batter. Åh jeg håber du er, for det her er min livsdrøm der går i opfyldelse.

Så selv om der kan gå lang tid før du endelig når frem, så bliver det aldrig for sent at gå efter drømmen, det bliver aldrig for sent at give det et skud. Du kan spørge jamen hvad hvis min drøm virkelig stikker af, altså ser for urealistisk ud, så siger jeg – det gør ingenting – når du har mærket i din krop at det er den rigtige drøm for dig, at det er det du skal mens du er her på jorden – så skal du holde fast i den drøm, gå efter det når du kan, forberede dig til du er i en situation hvor universet åbner for den dør der skal til for at du kan realisere din drøm. Og vigtigst af alt, du skal aldrig give slip på din drøm…

Mangler du støtte til at finde din drøm, holde fast i den eller afkode vejen frem til realiseringen så kan jeg godt hjælpe dig.

find mig her: www.MonaK.dk lad os tage en uforpligtende snak.

Julemåneden.

I 2017 rejste jeg til indien i 2 uger i starten af december. Opholdet var på et ayuvedisk hospital og dagene var fyldt med urter og massage. Det husker jeg som en virkelig god beslutning. Jeg kom hjem og var helt udrenset, frisk og klar til at være med julen og alt hvad det betyder. Dengang var min mor stadig i eget hjem, jeg boede i rækkehus i Kgs.Lyngby og min virksomhed eksisterede stadig. Mit indre var allerede der præget af stress som lagde mig fladt ned i 2018.

I år hvor 2019 rinder ud og julen er tæt på ser jeg tilbage på at have holdt jul 59 gange i mit liv. Det er alligevel en del. Da jeg var barn var spændingen nærmest uudholdelig. Min far gjorde et stort nummer ud af at “Afsløre” træet om eftermiddagen. Det var altid en kæmpe gran der fyldte en stor del af stuen, og pakkerne lå klar under træet.

Vi fik for det meste hvad vi ønskede os rent materielt, og han fastholdte at julen var børnenes fest. Min ældste datter er den eneste der nåede at opleve jul med morfar inden han døde alt for tidligt som 54 årig. Mine egne juletraditioner har været præget af hvilken livssituation jeg var i på det pågældende tidspunkt. Det har dog altid været vigtigt for mig at skabe traditioner sammen med mine børn, som de kan huske i deres voksne liv og måske tage med ind i de familier de selv skal skabe. I de fleste år har vi haft adventstraditioner. 1. søndag med at pynte op og lave juledekorationer, 2. søndag med småkagebagning, 3. søndag med konfekt og 4. søndag med juletræ og klippe klistre. Og naturligvis har børnenes hjemmeklip altid haft de forreste pladser på træet, i hjemmet og i det hele taget. Gennem årene har jeg modtaget smukke børnekunstneriske julegaver og de senere år smukke gaver og altid noget jeg har ønsket mig.

I år har jeg foreslået at jeg får gaver fra genbrugsforretninger. At raflegaverne er købt i genbrug eller er noget vi selv har hjemme, som vi ikke bruger mere. I mange år har jeg plæderet for at skære ned på gaverne, uden helt at slippe dem – for der ligger også en stor glæde i at give og modtage en gave, men være med til at stoppe overforbruget ved at stoppe vores eget.

I min alder mangler jeg jo som sådan ikke noget, og det at tilbringe en hel eftermiddag, der glider over i en smuk aften sammen med mine højt elskede døtre, tilberede et godt måltid til os og være sammen uden der er noget der venter, nogen der presser på eller andet – det er i sig selv en gave. Og kan jeg så få lov at invitere en ind fra omgangskredsen som måske ikke har nogen at holde jul med, så er det bare et ekstra plus.

vi har holdt jul selv mange år, nogle år har min gamle mor deltaget hver andet år (min bror har haft besøget de andre år) – men hun kan slet ikke rumme forandringer mere og vil helst sidde i sin stol på plejehjemmet. Hun kan ikke længere kende forskel på hverdag eller højtid, så vi har sammen besluttet at hun får lov at blive der hvor hun er mest tryg. I 2017 havde vi hende med og da blev hun så forvirret og utryg at det var synd og vi kørte hende hjem klokken 20.

“Julen er hjerternes fest” siger man. Jeg vil gerne opfordre til at hele året er hjerternes fest. At den venlighed og åbenhed mange præsterer i julen breder sig ud hele året. Jeg kender til flere fagprofessionelle der holder åben jul hvor man kan deltage som gæst uden at det koster noget – jeg kender til én der holder lignende arrangementer hele året, hvor det så koster et meget lille beløb at deltage. Tjek det på www.dankbar.dk Cafe Freunde i trekroner.

Selv forsøger jeg at være kærlig og imødekommende altid. Jeg gør mit yderste for at møde alle ligeværdigt, for at se folk i øjnene og åben være modtagelig for det de deler med mig. Det lykkes ikke altid, det indrømmer jeg gerne – men det er en del af mig at møde hver dag og hvert menneske, med et åbent og kærligt hjerte.

Har du læst med hertil, siger jeg dig tak og ønsker dig en god og hjertelig december, et godt og kærligthedsfyldt 2020 og ønsker for dig det du ønsker for dig.

Husk at de tanker du giver mest plads, kommer til at præge dit liv mest.

Skulle du have brug for støtte til at skabe dig et liv med kærlighed og god udvikling. Hvor dine ønsker og glæder er i centrum, så kan jeg hjælpe dig og tænker du ikke det duer så er jeg sikker på der er en anden til dig derude.

Pas godt på dig.

Mona.

Spiritualitet

En af weekend dagene bruger jeg altid noget tid på at finde ind til mig selv. Finde ind der hvor min kærlighed bor og hvor jeg ser mig selv tydeligt. Nogle gange læser jeg i en bog, andre gange mediterer jeg eller begge, nogle gange lytter jeg til nogen af de store (dem jeg synes er store) spirituelle lærere i verden. Idag lyttede jeg til Michael Beckwith i en samtale med Koya Webb. Du kan finde samtalen på https://youtu.be/DG0YoCdJV5M hvis du hellere vil gå direkte til kilden.

De taler om mange ting, gode ting som man bliver klog af at lytte til. Og noget af det jeg hæfter mig ved er den evige kærlige stemning der er omkring Michael Beckwith. Da jeg mødte ham for år tilbage mærkede jeg det helt tæt på. Et nærvær som han har baseret på hans indre liv, den han er. Noget af det han snakker om i videoen er hans rejse dertil hvor han er i dag. Han fortæller hvordan han havde en garage han indrettede til hans rum for personlig udvikling, og hvordan han gik derind og mødte sig selv.

En samtale vi alle kan drage nytte af tænker jeg, så her kommer den gengivet på min måde. Når jeg arbejder med mennesker benytter jeg af og til Joharis vindue som en måde at få klarhed på. Men her idag vil jeg gengive det jeg hørte idag.

Stil dig et sted eller sæt dig et sted hvor du ikke bliver forstyrret. Forestil dig at du står overfor dig selv, ser dit eget spejlbillede og snak nu ind i “Jeg” – Jeg er… Som er det du siger til og om dig selv… Det kan du ændre til hver en tid, og du vil opleve at det der kommer frem i resten af øvelsen også vil ændre sig.

Når du har udtømt den del, snak ind i “Du” er… som er den del hvor du hører det andre siger til dig… Du har et valg, om at hæfte dig ved de positive meldinger eller de negative, det valg har du gennem hele øvelsen – når denne del er udtømt snakker du ind i “Hun/Han” er… som er det andre siger om dig når du ikke lytter, altså det du forestiller dig de siger og selvfølgelig gerne det du ved de siger. Øvelsens formål er at separere dit Ego, din Personlighed fra den du ER, fra din sjæl, fra din essens. At skabe kontakt til dit oprindelig jeg, og skrælle andres udtalelser fra, så du står tilbage med den person du blev født til at være. Det kærlige væsen du er, og den tilgivende sjæl du er. Øvelsen skal gentages så mange gange du behøver det, og målet er at finde de kærligste udtalelser der er, finde ind til den kærlighed jeg ved bor i os alle. Du kan se Michael Beckwith tale om det i videoen, og høre hvordan det hjalp ham.

Et andet tema der berøres er det med tilgivelse. Når du tilgiver andre og dig selv, slipper du for at være i forsøget på at forandre dem. Når du lever i en kærlig stemning vil tilgivelsen komme nemt til dig, og du vil finde din vej uden at skulle hele tiden forandre andre, hele tiden skulle justere dig for at passe til de andre, og hele tiden træde ud af dig selv. Livet med tilgivelse som en del af kærlig praksis, har været det der har hjulpet mig til at give slip på fraværet af mine forældres nærvær, tilgive at kærligheden ikke havde et udtryk, at jeg ikke følte mig ønsket – endda tilgive de som har gjort mig ondt undervejs. Det har betydet at jeg kan være sammen med mennesker hvis adfærd og handlinger jeg havde alle mulige meninger om, uden at dømme eller fordømme, uden at bruge kræfter på at forstå deres måde. Allerede fra start af har jeg tilgivet, og allerede fra start af ved jeg at de har deres måde og det er ikke min opgave at forandre den, det arbejde skal de selv gøre.

Det bringer mig videre til snak om parforhold, eller relationer i livet. Når man hører Michael Beckwith fortælle om sine to ægteskaber er det med kærlighed og respekt for de kvinder han har været gift med. Han fortæller videre om hans vejledning til par at det vigtigste er at huske på at vi alle flytter os i livet, at vi ikke kan være den samme hele livet. Han siger smukt at forhold ofte er sæsonprægede, og at der i afrikansk kultur ofte bor en ide om at man er sammen i 7 år af gangen. Når de 7 år er gået kigger man ind i relationen og afgør om der er basis for endnu 7 år eller om det vil være til begges fordel at afslutte ægteskabet, og forblive venner. I Danmark har vi Susse Wold og Bent Mejding der fortæller at de fornyer deres ægteskabsløfte hvert 10. år – altså det med at have fokus på om det stadig er godt for os at være sammen. Nogle ægteskaber er på den måde at der er plads til vækst og det kan foregå sammen, og nogle ægteskaber mister den intime del og overgår til venskaber – og det er også ok. Jeg siger nogen gange til klienter “Det nytter jo ikke at tæve løs på en død ko” som i hvis den er død, så er den jo det.

Jeg håber du er blevet inspireret til at se den samtale på youtube. Jeg ved jeg er i hvert fald vild med den vinkel han kan give livets op og nedture. Og jeg tænker ikke det her er den sidste Blog jeg skriver med inspiration fra ham. Han har en ny bog der skulle være ude i Juni “Take back your mind” som den seneste. Ellers kan du finde hans andre bøger via linket herunder, skulle det have din interesse. De er på engelsk så det er jo en forudsætning at du kan det sprog.

https://agapelive.com/collections/michael-bernard-beckwith

Mine intentioner i denne verden er at hjælpe så mange som muligt med at udleve deres eget potentiale, uanset hvilke vilkår de er landet i fra starten af livet. Det har jeg gjort i rigtig mange år efterhånden. De sidste 10 år med en dybere forståelse af hvilke kræfter der er i Universet som vi kan læne os ind i, hvilke kræfter vi har i os selv hvis blot vi tør at give dem plads. Kærligheden er allerede i dit liv, den bor i dig – så du behøver ikke lede andre steder.

Har du lyst til at arbejde med dig selv sammen med mig så kan vi sammen aftale et forløb. jeg har forskellige tilbud der kan reducere prisen for dig.

Du kan helt uforpligtende ringe til mig på 60 64 25 03 og høre om jeg er den rette.

God søndag.

Mona

http://www.MonaK.dk

Når det hele alligevel ikke er som man troede.

Livet tager nogle drejninger ind imellem som kræver at man holder tungen lige i munden. Bedst som jeg troede at nu var den hellige (og gode) indtjening sikret og det gode faste job på plads så tog det hele en drejning.

Ballerup Kommune som jeg arbejder i, har været tvunget ud i nogle besparelser og det betyder helt konkret for mig at det job jeg troede jeg skulle vokse i og udvikle på den sidste tid af mit arbejdsliv, ikke eksisterer længere – lige om et øjeblik. Jeg beholder et job i kommunen men det bliver et andet end det jeg valgte da jeg søgte. Og det der med at nogen andre vælger for mig, det har jeg det altså ikke så festligt med.

I alt for mange situationer i mit liv har jeg stået i situationer hvor jeg ikke havde noget valg. Liv og død situationer, hvor det forkerte valg kunne betyde at de tæsk der kom ville være værre, at konsekvenserne ville blive uoverskuelige og at jeg mistede den kontrol jeg oplevede jeg havde, ved at spille det spil der gjorde at jeg klarede skærene igen og igen, gennem voldelige forhold med psykopatiske kærester. Okay, det er måske en skrap sammenligning, men det med ikke at få et valg det huer mig ikke. Og lige her i den her situation mærker jeg tydeligt hvor vigtigt det er for mig at mit frie valg respekteres.

Mit valg har været at tage imod det tilbud eller den plads jeg får i de nye omstruktureringer eller tage mit gode tøj og gå. Jeg har ikke haft fornemmelsen af at der er noget til forhandling – hvilket hele processen omkring de her besparelser har båret præg af. Ingen er taget med på råd – her er vilkårene tag dem, eller skrid.

Og det er jo et valg kan man sige, og virkeligheden er jo også at jeg skal tjene til dagen og vejen så valget er lige nu at blive og se hvad der kommer til at ske.

Min arbejdsglæde har taget et hug og jeg mærker hver dag hvordan jeg skal hive mig selv op til at yde optimalt i de opgaver hvor der ikke sidder mennesker overfor mig. Dem svigter jeg ikke på baggrund af besparelserne – men det andet arbejde jeg har siddet med, giver ikke længere mening. Udvikle pædagogikken, udvikle pædagogiske handleplaner, holde inspirationen oppe og give sparring til ledelsen omkring nye pædagogiske veje – der giver det ikke længere mening at lægge energi.

Nå men som jeg startede med at sige, livet tager nogle drejninger og i der kender til mig ved at jeg for det meste trygt læner mig ind i det universet bringer frem, stoler på det og ser hvor det tager mig hen. Jeg får nogle impulser til forskelligt, men dem holder jeg lige for mig selv et øjeblik…

Der er jo altid et valg, men er det et valg der er til at træffe uden konsekvensen bliver skadende for mit gode liv?

Hvor god er du til at træffe valg? Til at navigere i livet når det drejer et sted du ikke helt var forberedt på det? Hvor i kroppen mærker du om det er godt eller skidt?

Hvis du har brug for hjælp så tager jeg stadig imod private kunder og det både i aftentimerne og weekends.

Ring og hør om det er mig der passer til dig: 60 64 25 03

www.Monak.dk

Hvis der er Vold – så flyt dig.

Nærmest uanset hvilke grænseoverskridelser (eller ej) du er vokset op med, så danner de grundlag for hvordan du agerer i de relationer du får senere i livet. Hvis du har været vant til ikke at blive hørt, at din gennemgående følelse har været at du ingen betydning havde, at ingen rigtig tog sig af hvordan dine følelser havde det – så er det nærmest helt sikkert at du som voksen skal gennemleve en eller flere usunde relationer. Det sker fordi der er læring at hente der – hvis du vil altså.

Alle relationer vi danner har noget til os, på den ene eller den anden måde. Og efterhånden som vi udvikler os og vokser, bliver de første relationer vi har grundlæggende for hvordan vi træder ind i de næste relationer vi møder – med det vi lærte fra den forrige.

Og lærer vi ikke noget, enten fordi vi ikke er parate eller fordi vi ganske enkelt ikke er vidende om denne mekanisme, så vil en ny relation indeholde de samme smertefulde elementer. Og det vil blive ved til du har lært det. Selvfølgelig kan du være i så god samhørighed med Universet, at den relation du er i – er en hvor i sammen kan lære det i skal, og så er det nærmest sikkert som amen i Kirken at den relation, hvor det er en fællesnævner vil holde længere end mange andre.

For mig har det betydet at der har været flere voldelige forhold. Og flere, blandt andet fordi jeg i mage år fortrængte de seksuelle overgreb jeg blev udsat for som barn. Indtil fortrængningerne faldt oplevede jeg at parforhold nærmest skulle være fyldt med smerte, skænderier og slåskampe. Det var også en del af det jeg havde oplevet som barn, selv om min far ikke var fysisk voldelig, så var han psykisk voldelig – så historien gentog sig i de kærester jeg valgte. Som 17-årig den første der slog mig i hans egen afmagt, fordi vi holdt fast i en ferie, selv om vi ikke længere dannede par. Han slog mig på ferien, og jeg fik nogen til at gøre gengæld da vi kom hjem.

Som 20-årig en kæreste der blev voldelig når han drak, ham hang jeg fast i gennem mere end 3 år fordi der var mange trusler om hvad der ville ske hvis jeg gik, og da jeg endelig anmeldte ham for vold truede ham mig til at slippe anmeldelsen, ved at true med at gøre skade på min mor.

Som 27-årig med et forhold til en lollik der i starten sad i fængsel, og hvor jeg både sloges med de fortrængninger der nu faldt, et liv som ny mor og et nyt miljø i en landsby på Lolland.

Igen som 29-årig hvor jeg rejste til USA til en penneven, med en aftale om ægteskab og en fremtid. Han viste sig at være fuldstændig sociopatisk og holdt mig og min 2-årige datter som gidsel gennem mange uger, før jeg under meget drama og kun lige med nød og næppe kom hjem igen. Ikke at jeg ikke godt vidste – efter kæresten på Lolland – at jeg skulle have hjælp og der efterhånden tydeligt tegnede sig et mønster – men der skal være overskud til den del og da Amerikaneren kom på banen, inviteret af mig – og viftede mig om næsen med den amerikanske drøm – ja så slog jeg til. Og det blev ligesom hovedet på sømmet, der hvor jeg fuldt ud indså at intet forhold i fremtiden ville være bæredygtigt i kærlighed hvis ikke jeg fik hjælp.

Jeg har tilbragt mange år i terapi hos forskellige psykologiske behandlere og har også gennem egen uddannelse til først Social pædagog og siden familiebehandler og Psykoterapeut, og i mit samarbejde med mange klienter og udsatte familier, oplevet igen og igen – at det at finde roden til de udfordringer du står i lige nu og lige her, er løsningen på at stoppe et mønster, en måde at være i verden på som ikke er god for dig.

Jeg gjorde det, og når jeg kunne så kan du også.

De her tanker kommer frem igen, efter en weekend hvor min overbo forsøgte at kvæle sin kæreste, som søgte hjælp hos mig. Hun havner i min stue om natten og jeg gør mit bedste for at støtte hende – på en eller anden måde ved jeg jo hvad hun har brug for. Det kommer helt frem i min bevidsthed hvor meget jeg egentlig selv er gået gennem, og det bliver krystalklart for mig hvorfor jeg er god til det jeg gør i mit arbejdsliv.

Jeg har gået vejen selv. Jeg har været gennem alle faserne – oplevet alt det værste, gjort alt det selvskadende “almindelige” man kan gøre (drikke for meget – for mange stoffer – spiseforstyrrelse… osv.) du kender sikkert listen hvis du har læst med her til.

Og jeg vil gerne understrege her at uanset hvad, hvor, hvem, hvilke omstændigheder, SÅ ER VOLD ALDRIG I ORDEN – DET ER ALDRIG EN LØSNING – OG DU SKAL IKKE BLIVE I DET HVIS DET ER DIG DER UDSÆTTES FOR DET. Søg hjælp for der er en grund til det hvis du bliver. Søg hjælp hvis du er den der udøver volden, for der er en grund til du gør det.

I mit virke har jeg gennem årene mødt vold i alle dens former. Vold er et sprog som kuer og undertrykker og vold er også et udtryk for mistrivsel i en grad som gør at den der udsættes for volden ofte stadig, nærer stor kærlighed til udøveren. Der er mange krydsfaktorer når en voldsramt skal hjælpes og midt i det hele er ofte et udgangspunkt med kærlighed som det centrale. 

Døm ikke de som er fanget i det mønster – hjælp dem til at se.

Har du brug for hjælp? https://dialogmodvold.dk/stop-vold-mod-boern/ her kan du får råd og vejledning.

Jeg er naturligvis også klar med terapi så du kan bryde dine mønstre. Ring gerne uforpligtende 60 64 25 03.

Da jeg så min mor uden tænder.

Jeg har mildt sagt haft et kompliceret forhold til min mor. Gennem årene har det forandret sig, jeg har forandret mig og relationen til hende har forandret mig. Da jeg var barn var hun jo det en mor er. Hende der sørger for ting, hende der laver mad og vasker tøj og alt det – dengang så jeg ikke hvordan der blev gjort forskel på mig og min bror. Jeg vidste jo ikke noget og livet var bare.

Min mor havde svært ved det med følelser. Det går faktisk bedre nu hvor hun er dement og hendes frontallapper er ude af drift – så kan vi jo tænke lidt over det. Gennem min opvækst mærker jeg det hun føler uden at det bliver sagt. Jeg er undfanget i en situation hvor min far er beruset og tiltvinger sig adgang til min mor. Det er i 1959 og der var ikke lovlig adgang til abort endnu så jeg blev født, selv om min mor ikke synes det var et godt tidspunkt eller at hun dybest set kunne overskue endnu et barn lige der.

Jeg er meget oprørsk i mine teenage år og forsøger at finde mening. Jeg har været misbrugt fra 7 – 11 år af en ven af familien, og det er naturligvis også en faktor for mig i mine valg. Min mor og jeg er uvenner hele tiden i de år. Jeg mærker ikke hendes kærlighed og oplever at jeg er i vejen mere end jeg er noget andet. Jeg forsøger at gøre opmærksom på hvor skidt jeg har det, men defineres som utaknemmelig og “et skarn” bliver jeg kaldt af min mor. Senere er jeg den stærke i familien da min far dør af lungekræft i sin egen seng efter eget ønske. Det er mig der er der, mig hun ringer efter når han står op om natten i sin morfinrus og mig der trækker læsset i den periode.

Der bliver en afstand mellem os da min far ikke er der længere. Jeg har svært ved at være sammen med hende, og oplever at det påhviler mig at hjælpe hende. Jeg lovede også min far at passe på hende, på hans dødsleje – den er sgu svær at slippe. Man skal holde hvad man lover. Så det gør jeg.

Undervejs i alle disse år finder jeg ind i terapien. Jeg arbejder med mig selv og mine relationer, jeg rydder op og finder vej. Jeg konfronterer min mor løbende, og vi både skændes og forsones mange gange. Da hun begynder at blive dement er det også mig der er den gennemgående figur hos hende indtil det lykkes at få hende på plejehjem i 2018. I sidste uge kom hun så på hospitalet med akut blindtarmsbetændelse og bliver hasteopereret lørdag eftermiddag. Narkosen gør noget ved hendes demens, så hun er en fest at være sammen med. Vi griner helt vildt meget sammen. Mere end vi har gjort i mange år.

Jeg tumler rundt i alle følelserne mens vi endnu ikke helt ved hvordan hun vil klare operationen. For første gang nogensinde ser jeg hende uden hendes gebis i munden. For første gang er hun på operationsbordet. Og for første gang er jeg i kontakt med det at måske miste hende.

Ambivalensen er til at tage og føle på. På den ene side er hun min mor og på den anden side er der en frihed for mig på den anden side af hendes liv her på jorden. Hun er 87 her til december og hun har selv mange gange sagt at hun ikke orker mere. Jeg ønsker for hende det hun selv ønsker – måske er det også en faktor i mit indre rod.

jeg tænker ikke jeg er den eneste der har det på sådan en rodet måde med min mor. Måske kan der være andre relationer hvor det her rod også gør sig gældende. Jeg arbejder stædigt videre med mit eget sjæleliv, og tror på at jeg har universet på min side. Jeg er ikke alene – uanset hvad, så er jeg ikke alene.

Bøvler du også med relationerne i dit liv – så er de hjælp at hente hos en terapeut.

Jeg er terapeut og har hjulpet mange mennesker gennem årene. Jeg kan også henvise til andre terapeuter – hvis du har brug for en.

Send mig gerne en mail: Mokjha@outlook.dk

Løgne og andre bedrag.

Livet består af valg. Dagen igennem tager vi det ene valg efter det andet. Det gør vi alle sammen, det er et vilkår i den verden vi lever i. Kvaliteten af dit liv afhænger af de valg du tager – sat på spidsen, for der er naturligvis nogle ting vi ikke kan styre som lander på vores vej, giver os udfordringer og læringsmuligheder, som vi måske ellers ikke ville være stødt ind i. Men de fleste valg er dine, og de fleste valg er med til at definere dig som menneske, de fortæller om dine værdier, skaber nogle vilkår i dit liv og danner de relationer du er i.

Så når du former dit liv, eksempelvis med en masse løgnehistorier om hvem du er, hvad sker der så med de mennesker omkring dig, som vælger at være sammen med dig og dine historier? De kan jo – uden at vide det – blive suget ind i nogle livsvilkår som du slet ikke værdimæssigt kan stå inde for, og det kan betyde at deres eget liv bliver påvirket, fordi de mister sig selv for en stund, på en note som er bygget på en løgn.

Jeg har mødt løgnehistorier. Jeg har endda selv i min ungdom fortalt nogle – en del faktisk. Men det der har ramt mig som voksen allermest, er de løgnehistorier der kommer ud af munden på dem som er i hjælpebranchen som jeg er. De mennesker der udråber sig selv til at være “Specialiserede” i et felt, eller som overfor deres klienter – dem der skal modtage hjælpen – mestrer at fremstå som “autentiske” – “Sande” – “Oprigtige” uden at de egentlig er det. De som kalder på anerkendelse på baggrund af deres egen løgne, dem har jeg svært ved ikke at pege på, pege ud om du vil – for jeg synes det er så tarveligt, at de siger at de er noget de faktisk slet ikke er. De findes jo også i business verdenen, i de store virksomheder, men det ved jeg ikke nok om til at sige noget om. Men der afsløres jo svindlere hele tiden – og de lyver jo også.

Så kan du tænke at hvad ved jeg om det. Jamen lige dem jeg har mødt, dem kender jeg faktisk ret godt nogen af dem bedre end andre. Var veninde med en kvinde mere end 10 år og det viste sig at hun havde givet et billede af sig selv til omverdenen og da der en dag opstod en konflikt så handlede hun på et helt andet værdisæt, og en anden kendte jeg gennem en veninde, ledere jeg har mødt gennem årene, socialarbejdere der lover og lover og ikke kan føre det til dørs – er det løgne? svært at vurdere – men så kan man sige at man ikke skal love mere end man kan holde. Og nå ja – så er der alle de voldspsykopater jeg har været alt for tæt på – men det er en helt anden historie og her er løgnene af en helt anden og mere farlig karakter.

Det jeg har oplevet, især i et tilfælde er at når så livsløgnen afsløres, så stopper relationen. Så stopper kommunikationen og der tages ikke ansvar. Altså hvorfor ønsker man at leve i et liv med vilkår der bygger på en løgn? Det forstår jeg ikke helt. Jeg sætter selv en ære i at være ærlig, og leve efter det værdisæt jeg har valgt.

I mange år af mit liv har jeg levet på de vilkår jeg mente var skabt, som jeg ikke troede jeg havde indflydelse på. Idag ved jeg bedre, og er helt med på at noget af det der skete i mit liv, skete fordi jeg valgte som jeg gjorde. Det har i høj grad handlet om bevidsthed for mit vedkommende. Jeg vidste ikke bedre, og det tager jeg ansvar for. Så skulle jeg møde nogen som jeg på en eller anden måde har såret med adfærd der byggede på manglende viden, manglende udvikling – så tager jeg ansvar for det. Siger undskyld og bøjer nakken i ydmyghed over min egen uvidenhed med den visdom jeg har nu. Jeg forventer ikke at den anden tilgiver eller sletter det der nu er mellem os, men i handlingen får jeg rum til at tilgive mig selv, rum til at flytte den handling, den løgn eller de uvidende ord over på hylden af livets udfordringer som jeg har klaret på en god måde.

Jeg kan godt fortælle jer, at jo mere der står på den eller de hylder, af episoder, handlinger og tidligere uhensigtsmæssig adfærd, jo bedre har jeg det – jo mere plads er der til kærligheden til mig selv, og det er den der i sidste ende er den vigtigste – kærligheden der bor i dig.

Den er der faktisk i os alle, og den er de til overflod, så du kan sagtens øse ud af den i rigelige mængder. Og måske er det det vi skal gøre med dem der lyver, dem der udnævner sig selv til specialister uden reelt at være det og dem der i livet har trådt ved siden af. Øse kærlighed ud over dem når de afsløres.

Der er en landsby et sted i Afrika hvor den stamme der bor der, gør det at når en har trådt ved siden af, danner de en cirkel rundt om vedkommende og overøser personen med alle de gode og smukke egenskaber den person også indeholder. De healer med kærlighed.

Se det er et koncept jeg kan li’…

Har du fortalt løgne som du ved har såret andre, snydt dine omgivelser eller endnu værre narret mennesker der er kommet forbi din vej?

Har du brug for hjælp kan du få en uforpligtende samtale med mig for at se om jeg er et match – mobil: &0 64 25 03 Mail: Mokjha@outlook.dk