Author Archives: sydhavnsmamma

Siden sidst, som var januar måned tror jeg, er der sket forrygende meget. Nogle gange kan jeg blive overrasket af hvordan livet og universet kan smide en rundt i manegen, for så at lande en i de mest forrygende nye settings – okay jo ikke uden en egen indsats altså, og lytning til eget hjerte.Fortsæt læsning “Sommeren er her og der er sket så meget…”

For mig er det en del af livet, af hverdagen, at undersøge og være nysgerrig på hvem jeg er. Undersøge mig selv, mine motiver, mit indre landskab og selvklart mine omgivelser og hvordan jeg er i mine relationer, i min måde at være i dem på. Jeg heler stadig, mine skader er så tidlige iFortsæt læsning “Den evige søgen, ransagning, undersøgelse, oprydning – min evige opgave.”

Det er på denne side af Nytår jeg altid ser ind i det liv der er, lige nu – lige her. Både fordi det er et nyt år, men også fordi Januar er min måned, jeg fylder år og det giver altid anledning til at kigge lidt på det eksisterende, se efter hvilke muligheder derFortsæt læsning “Det sidste stykke tid – med Universet i ryggen…”

Nytårsfortsættere er bare ikke rigtig mig, tilbageblik har jeg løbende hen over året, så det er egentlig heller ikke en nytårsting, så hvad er der så? Jeg ved det ikke men her er i hvert fald nogle refleksioner på denne første dag i 2022. Her til morgen lå jeg under dynen og huskede tilbage påFortsæt læsning “Nytårs bloggen…”

Årene skifter værdierne ud efterhånden som jeg bliver klogere, ældre og lægger mere og mere afstand til min forældres værdier. Som en der er vokset op i 60’erne og 70’erne i et småborgerligt hjem på Frederiksberg lå værdikampen for mig som ung teenager et helt andet sted. Jeg tror egentlig ikke jeg var bevidst omFortsæt læsning “Engang ville jeg gerne være rig…”

De seneste måneder er der (igen) sket en del i mit liv. Jeg lærer for tiden noget om relationerne i mit liv. Noget om hvordan et andet menneskes indre landskab kan fremstå for mig, og så viser det sig at det menneske er langt mere kompliceret end jeg lige havde set, og slet ikke erFortsæt læsning “Der er noget der altid vil blive boende i dig…”

De er der også, dagene hvor jeg overvældes af mit eget indre landskab, hvor tårerne bare kommer og den altoverskyggende følelse er at jeg bare ikke kan mere. Hvor mine hænder lander foran mit ansigt og jeg siger ud i den tomme stue – foruden hunden – at jeg bare ikke kan mere. Det erFortsæt læsning “De triste dage, hvor jeg tænker: Jeg kan ikke mere…”

I den seneste tid har jeg stiftet nærmere bekendtskab med Dr. Gabor Matè han er et særligt menneske der via sine egne traumer og sin lægegerning har forsket i og skilt ad den fortælling der er om traumer, om en traumatisk opvækst og han fortæller på en rigtig god og forståelig måde hvordan det heleFortsæt læsning “Det traumatiske og traumerne…”

Skal jeg starte et sted er det for mig altid bedst at starte nu og her. Denne dag hvor jeg faktisk har fri fordi jeg er gået ned i tid, og alligevel forholder mig til en mail eller 2, taler med en advokat og laver et opslag på Linkedin. Men med de arbejdsvilkår jeg harFortsæt læsning “Længe siden sidst… Du får lige en opdatering.”