Author Archives: sydhavnsmamma

Årene skifter værdierne ud efterhånden som jeg bliver klogere, ældre og lægger mere og mere afstand til min forældres værdier. Som en der er vokset op i 60’erne og 70’erne i et småborgerligt hjem på Frederiksberg lå værdikampen for mig som ung teenager et helt andet sted. Jeg tror egentlig ikke jeg var bevidst omFortsæt læsning “Engang ville jeg gerne være rig…”

De seneste måneder er der (igen) sket en del i mit liv. Jeg lærer for tiden noget om relationerne i mit liv. Noget om hvordan et andet menneskes indre landskab kan fremstå for mig, og så viser det sig at det menneske er langt mere kompliceret end jeg lige havde set, og slet ikke erFortsæt læsning “Der er noget der altid vil blive boende i dig…”

De er der også, dagene hvor jeg overvældes af mit eget indre landskab, hvor tårerne bare kommer og den altoverskyggende følelse er at jeg bare ikke kan mere. Hvor mine hænder lander foran mit ansigt og jeg siger ud i den tomme stue – foruden hunden – at jeg bare ikke kan mere. Det erFortsæt læsning “De triste dage, hvor jeg tænker: Jeg kan ikke mere…”

I den seneste tid har jeg stiftet nærmere bekendtskab med Dr. Gabor Matè han er et særligt menneske der via sine egne traumer og sin lægegerning har forsket i og skilt ad den fortælling der er om traumer, om en traumatisk opvækst og han fortæller på en rigtig god og forståelig måde hvordan det heleFortsæt læsning “Det traumatiske og traumerne…”

Skal jeg starte et sted er det for mig altid bedst at starte nu og her. Denne dag hvor jeg faktisk har fri fordi jeg er gået ned i tid, og alligevel forholder mig til en mail eller 2, taler med en advokat og laver et opslag på Linkedin. Men med de arbejdsvilkår jeg harFortsæt læsning “Længe siden sidst… Du får lige en opdatering.”

Jeg vakler i min valg. Det gør jeg nærmest daglig. Altså jeg vælger relativt hurtigt når jeg vælger, og jeg står ved det jeg vælger. Jeg vælger mest noget der fungerer, jeg vælger mig selv og jeg vælger ud fra det liv jeg gerne vil se mig selv i. Jeg er ikke længere afhængig afFortsæt læsning “Rodløs, vaklende, omstillingsparat eller skadet?”

Tove Ditlevsen skrev en bog med den titel. En bog hvor smerten er så subtil at man nærmest ikke kan få øje på den. Hvor det er erindringernes skygger der fortæller om overgrebene, om smerten om det svære og ubærlige… Børn er en gave. Det kan vi vist alle hurtigt blive enige om. Min bedstefarFortsæt læsning “Man gjorde et barn fortræd…”

Det er ikke gået ubemærket hen 2020. Ikke at særlig mange år gør det, men 2020 har især gjort sig bemærket overfor verden. Pandemien har raset, mange er døde af virussen Covid19 og mange har været meget syge. Nogle, blandt andet mig, har “bare” haft den som en almindelig influenza, med en lang restitutionstid efterfølgende.Fortsæt læsning “Nyt år, mit perspektiv og noget om tillid.”